EU-Kommissionen har fremsat to historiske direktivforslag, Skatteomnibus og DAC10, der omskriver syv skattedirektiver. Forslagene fjerner ejerandelskravet for skattefrit udbytte og renter, indfører et fælles forskningsfradrag og lemper DAC-indberetningskravene markant.
EU vil fjerne ejerandelskravet fuldstændigt for skattefrit udbytte på tværs af grænser og samtidig fritage over 11 millioner sælgere på digitale platforme for unødig indberetning. Det er hovedingredienserne i to historiske direktivforslag, der er sat i verden for at barbere milliarder af euro af erhvervslivets administrative byrder.
Competitiveness Compass og historiske forenklinger
Under fanen af det såkaldte Competitiveness Compass har EU-Kommissionen fremsat to omfattende lovpakker, der tegner til at blive de mest markante forenklinger af europæisk skatteret i nyere tid. Det drejer sig om "Skatteomnibus" og omarbejdningen af reglerne for administrativt samarbejde, populært kaldet "DAC10".
Målet er krystalklart. Virksomhedernes efterlevelsesomkostninger skal ned, og overlappende skatteregler skal luges ud. Alene Skatteomnibussen forventes at spare det europæiske erhvervsliv for op mod 6,6 milliarder euro årligt, mens DAC10 fjerner et trecifret millionbeløb i byrder ved at skære unødvendige indberetningskrav væk. Ændringerne rammer hele syv eksisterende direktiver og markerer et skifte i EU's tilgang. Fra at indføre stadigt flere tunge værnsregler rettes fokus nu mod at skabe et mere operationelt og strømlinet indre marked.
Et Nyt Selskabsskatteretligt Landskab
Et af de mest iøjnefaldende greb i Skatteomnibus-forslaget er et fundamentalt opgør med de minimumsejerandele, der i dag kræves for at slippe for kildeskat på koncerninterne betalinger.
Efter de gældende regler i Moder-/datterselskabsdirektivet (PSD) og Rente-/royaltydirektivet (IRD) kræves der ejerskab på henholdsvis 10 og 25 procent for at opnå fritagelse. Kommissionen foreslår nu at fjerne disse tærskler helt. Betalinger af renter, royalties og udbytte inden for EU vil dermed være fritaget for kildeskat uanset ejerandelen.
Forbud mod forhåndsprocedurer og nye kontante værnsregler
Samtidig indføres der et regulært forbud mod forhåndsprocedurer. Medlemsstaterne må fremover ikke kræve forudgående attestationer eller tilladelser på betalingstidspunktet. I stedet baseres systemet på virksomhedernes egenvurdering (self-assessment). For at forhindre, at indtægterne efterfølgende kanaliseres ubeskattet ud af EU, ledsages lempelsen af en ny, kontant værnsregel. Kildelandet skal opkræve skat eller nægte fradrag, hvis betalingen tilflyder en modtager i et tredjeland med nulskat – medmindre modtageren indgår i en koncern, der allerede er ramt af Pillar 2-minimumsbeskatningen.
Styrkelse af EU's konkurrenceevne
Også det omdiskuterede skatteundgåelsesdirektiv (ATAD) får en overhaling. Med et direkte sigte på at styrke EU's konkurrenceevne over for USA og Asien indføres et nyt obligatorisk fradrag for forskning og udvikling. Fradraget udgør en fuld straksafskrivning for materielle F&U-aktiver, som enten kan tages i anskaffelsesåret eller over de fire efterfølgende skatteår.
"Simplify the existing Union framework in the field of direct taxation in order to reduce unnecessary compliance burdens, improve legal certainty and ensure the coherent functioning of the internal market."
ATAD's regel om rentefradragsbegrænsning har gennem årene skabt enorm fragmentering på grund af valgfrihed ved implementeringen i de enkelte medlemslande. Det gør Kommissionen nu op med ved at tvinge reglerne ind i en fast skabelon på tværs af landegrænser.
| Element i ATAD | Før ændringen | Efter ændringen |
|---|---|---|
| EBITDA-loft | 30 % (medlemsstater kunne vælge lavere satser) | Obligatorisk 30 % over hele EU |
| Safe harbour | Valgfri bundgrænse op til 3 mio. EUR | Obligatorisk 3 mio. EUR + inflationsindeksering |
| Tredjepartslån | Som udgangspunkt omfattet af begrænsning | Fritaget (carve-out for lavrisiko-lån) |
I samme forenklingsånd sløjfes ATAD's regler om importerede hybride mismatches fuldstændigt. Reglerne har ganske enkelt vist sig at være for teoretiske, komplekse og uvirksomme i den praktiske virkelighed. Som en ekstra håndsrækning til erhvervslivet fritages både SMV'er og Pillar 2-omfattede koncerner fra CFC-beskatningen.
Markante Lempelser i DAC10
Parallelt med Skatteomnibussen har Kommissionen præsenteret DAC10. Dette forslag er teknisk set en "recast" – en omarbejdning, der samler det oprindelige DAC1-direktiv og de otte efterfølgende ændringer (DAC2 til DAC9) i én overskuelig retsakt.
Tiltrængt slankekur til DAC6-reglerne
For indberetningspligtige rådgivere og virksomheder er det dog substansen i ændringerne, der stjæler billedet. Især DAC6-reglerne om grænseoverskridende skatteplanlægning står over for en tiltrængt slankekur. De brede og ofte udskældte "kategori A-kendetegn" udgår helt, da de historisk har udløst et uforholdsmæssigt højt antal ubrugelige indberetninger. Samtidig tredobles fristen for at indberette en ordning fra 30 til 90 dage.
For de helt store koncerner indføres desuden en særlig undtagelse. Selskaber, der i forvejen er underlagt Pillar 2's minimumsskatteregime, fritages helt for DAC6-indberetning. Rationalet er, at selve den globale minimumsskat på 15 procent neutraliserer den økonomiske gevinst ved aggressiv skatteplanlægning, hvorfor indberetningen er overflødig.
Nye tærskler gavner millioner af europæiske sælgere
Også DAC7-reglerne for digitale platforme bliver markant mere operationelle for de mange platforme og brugere.
| Ordning | Nuværende indberetningstærskler | Nye tærskler i DAC10 |
|---|---|---|
| DAC7 (Varesalg) | Over 2.000 EUR eller flere end 30 transaktioner pr. år | Transaktionstærskel fjernes. Beløbsgrænse hæves til 3.000 EUR |
Denne simple justering forventes alene at frita op mod 11,3 millioner europæiske sælgere om året for at blive indberettet, hvilket især vil gavne handlen med brugte varer og understøtte overgangen til en mere cirkulær økonomi.
Central filing og nye digitale tiltag
Derudover etablerer DAC10 en såkaldt "central filing"-løsning for koncerner, der er omfattet af både land for land-rapportering (DAC4) og ekstraskat (DAC9). Frem for at sende separate meddelelser med skæve tidslinjer og overlappende formater, kan der fremover indgives én samlet meddelelse pr. koncern. Som et ekstra digitalt tiltag skal Kommissionen udvikle et centralt TIN-valideringsværktøj, der skal sikre, at oplysninger er korrekte helt frem til udvekslingen. Selvom der primært skæres i de administrative byrder, strammes nettet dog et enkelt sted: Medlemsstaterne gøres fremover obligatorisk pligtige til at udveksle oplysninger om royalties under DAC1, hvilket bliver en ny teknisk realitet for de danske skattemyndigheder.
Vejen Mod Enstemmighed
Begge direktivforslag har deres retlige forankring i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, herunder særligt artikel 115. Rent processuelt betyder det, at ændringerne kræver enstemmighed blandt samtlige medlemsstater i Rådet, før de kan blive til virkelighed. Historisk set har kravet om enstemmighed ofte fungeret som en effektiv stopklods for vidtgående skatteretlige harmoniseringer i EU. Fordi den primære drivkraft i denne omgang er en decideret byrdelettelse frem for etableringen af nye skattefundamenter, forventes forslagene dog at møde væsentligt bredere politisk medvind.
Implementering og fremtidsudsigter
Forudsat at medlemsstaterne kan nå til enighed, forventes direktiverne at træde gradvist i kraft frem mod 2030. Virksomheder, rådgivere og de nationale skattemyndigheder kigger således ind i en kommende implementeringsperiode, der i første omgang kræver tilpasning og it-mæssige omstillinger, men som på længere sigt står til at forandre og markant lette det daglige arbejde med grænseoverskridende EU-skatteret.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
