En række centrale lovforslag om blandt andet tilsyn med efterretningstjenesten, EU's migrationspagt og nye regler for ekspropriation er bortfaldet. Det gælder også flere beslutningsforslag.
Et regulært lovkollaps har ramt Folketinget, hvor regeringens tungeste rets- og forvaltningspolitiske prestigeprojekter om et nyt FE-tilsyn, implementeringen af EU's migrationspagt og en total modernisering af ekspropriationsreglerne netop er bortfaldet. Samtidig må oppositionen i denne omgang skyde en hvid pind efter et opgør med chatkontrol og indførelsen af danske forvaltningsdomstole.
Massive lovkomplekser sat på pause
Det hører til sjældenhederne, at så massive og komplekse lovkomplekser inden for forfatnings- og forvaltningsretten falder til jorden på én gang. Men med status som "bortfaldet" er stribevis af markante lov- og beslutningsforslag nu sendt i den parlamentariske fryser. Det betyder i praksis, at det langstrakte arbejde med at revidere alt fra overvågningslovgivning til asylbehandling og borgerrettigheder er sat på pause og vil kræve fuld genfremsættelse for at blive til virkelighed.
Markante tab for regeringen
Bortfaldet rammer bredt, men særligt tre store regeringsudspil må betragtes som de mest markante tab i denne omgang.
Nyt tilsyn med Forsvarets Efterretningstjeneste udebliver
Et af de mest ventede lovforslag, der nu er bortfaldet i udvalgsbehandlingen, er forsvarsministerens store reform af tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Lovforslaget skulle ellers samle op på den alvorlige kritik af Danmarks overvågningsregime i lyset af to principielle domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fra maj 2021 om elektronisk masseindhentning (bulkindhentning).
Nye uafhængige kontrolorganer
Lovforslaget lagde op til en markant forvaltningsretlig nyskabelse med oprettelsen af to helt nye, uafhængige organer: Efterretningsnævnet (der skulle føre forudgående kontrol) og Nævnet for Indsigtsrettigheder (der skulle håndtere borgernes efterfølgende klager). Samtidig ville regeringen lovfæste teleudbydernes pligt til at bistå FE med etablering af adgang til kommunikationsstrømme.
Kritik fra advokatstanden
Dette affødte dog tung kritik i høringsfasen, ikke mindst fra telesektoren og advokatstanden. Danske Advokater rettede et skarpt angreb mod lovforslagets vidtgående beføjelser til bulkindhentning i forbindelse med "indledende undersøgelser": > "Danske Advokater finder, at lovforslagets § 3, stk. 5 og 6 er for vagt formuleret, og at bestemmelserne i deres nuværende formulering ikke giver den nødvendige klarhed og forudsigelighed. Lovforslaget giver alene en vag beskrivelse af, hvad der er 'indledende undersøgelser' henholdsvis har 'afgørende betydning'."
Asylgrænseprocedurer og EU's migrationspagt i dvale
Et andet markant offer for bortfaldet er udlændinge- og integrationsministerens forslag om at gennemføre dele af EU's pagt om migration og asyl. Forslaget ville udgøre en tektonisk forskydning i dansk udlændingeret ved at indføre en obligatorisk screening ved grænserne og den kontroversielle "legal fiction of non-entry".
Ændringer i asylbehandlingen
I praksis betød forslaget, at asylansøgere i screening- og asylgrænseproceduren rent juridisk ikke ville blive anset for at være indrejst i Danmark, selvom de befandt sig fysisk på dansk territorium. Samtidig skulle asylsager under grænseproceduren kunne afgøres alene af Flygtningenævnets formand eller næstformand uden fuld nævnsbehandling.
Bekymring fra menneskerettighedssektoren
Dette skabte massiv modstand under udvalgsarbejdet fra en samlet menneskerettighedssektor. Institut for Menneskerettigheder opsummerede bekymringen således i deres høringssvar: > "Instituttet udtrykker betydelig bekymring for retssikkerheden i den foreslåede asylgrænseprocedure. [...] retsgarantierne for asylansøgere svækkes markant, herunder ved at klager ikke automatisk tillægges opsættende virkning, at advokatbistand og fuld nævnsbehandling begrænses." Også dette lovforslag må nu afvente en eventuel genfremsættelse.
Modernisering af ekspropriationsretten udskudt
Inden for den klassiske forvaltningsret må borgere og anlægsmyndigheder også væbne sig med tålmodighed. To sammenhængende lovforslag (om en ny ekspropriationsproceslov og lempeligere kriterier for fremrykket overtagelse) er ligeledes faldet bort inden fristen for ændringsforslag.
Ny ekspropriationsproceslov og klagestruktur
Den nye ekspropriationsproceslov skulle samle og modernisere årtiers knopskydning på området i én lov og forenkle klagestrukturen med to nye taksationsklagenævn. Den tilhørende ændringslov skulle sikre, at staten i højere grad tvinges til at overtage ejendomme ramt af vej- eller jernbaneprojekter, hvis ejerne påføres støj, værditab eller andre uforholdsmæssige gener.
Kritik fra landinspektørbranchen
Selvom intentionen var at styrke borgernes retsstilling ved indgreb i ejendomsretten (Grundlovens § 73), var forslaget genstand for teknisk kritik. Blandt andet advarede landinspektørbranchen kraftigt mod et nyt rigidt lovkrav om, at den matrikulære berigtigelse skulle afsluttes inden for 6 måneder efter anlæggets færdigmelding – en frist, branchen kaldte "fuldstændig urealistisk" for store infrastrukturprojekter.
Mørketal, minksms'er og manglende forvaltningsdomstole
Det er ikke kun regeringens lovmaskine, der er gået i stå. En række principielle oppositionsprojekter inden for retspleje og forfatningsret er ligeledes endt som bortfaldne beslutningsforslag (B-sager).
Forslag om forvaltningsdomstole
Mest vidtrækkende var forslaget (B 43) fra Alternativet, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om at nedsætte en ekspertgruppe, der skulle undersøge muligheden for at indføre egentlige forvaltningsdomstole i Danmark efter europæisk forbillede. Forslagsstillerne brugte Ankestyrelsens massive omgørelsesprocenter på handicap- og socialområdet (helt op mod 48,9 pct.) som et klokkeklart bevis på et retssikkerhedsmæssigt svigt.
Mistillid og retssikkerhed
Som partierne bag forslaget direkte anførte i bemærkningerne: > "Når borgere oplever, at kommunerne ikke overholder lovgivningen, og at det ikke har en konsekvens for kommunerne, er det en direkte svækkelse af den enkeltes retssikkerhed, og det giver grobund for mistillid og afstand til vores fælles system." Forslaget ønskede at udfordre det traditionelle danske system, hvor domstolsprøvelse af forvaltningens afgørelser (Grundlovens § 63) primært sker ved de almindelige domstole – en proces, der for mange borgere anses for at være for dyr og tung.
Minkkommissionen og chatkontrol
Også et politisk betændt forslag (B 28) om at nedsætte en formel granskningskommission, der specifikt skulle kulegrave forløbet omkring genskabelsen af de slettede sms'er i Minkkommissionens arbejde, er bortfaldet. Det samme gælder et beslutningsforslag (B 25), der skulle binde regeringen til at arbejde aktivt imod EU's forslag om "chatkontrol" for at forhindre masseovervågning af borgernes private digitale korrespondance.
Forsvarets Efterretningstjeneste
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Finansministeriet