Højesteret fastslår, at en biologisk fars ønske om samvær ikke må begrænse den retlige fars rettigheder. Samtidig frifindes et socialtilsyn for ansvar, mens en nabostrid belyser grænser for stalking.
Højesteret slår fast, at en biologisk fars ønske om samvær ikke kan begrænse et barns etablerede forhold til sin retlige far. Samtidig frifindes et socialtilsyn for ansvar efter tragiske overgreb og selvmord på et bosted, mens en bizar og årelang nabostrid om en minigolfpark kaster lys over de juridiske grænser for stalking, kunst og ytringsfrihed.
Højesterets dom om samvær mellem retlig og biologisk far
I en yderst principiel afgørelse har Højesteret taget stilling til den komplekse juridiske konflikt, der opstår, når et barn har både en retlig og en biologisk far, som begge ønsker samvær. Sagen omhandlede et 6-årigt barn, hvor en DNA-test havde vist, at en anden mand end den registrerede retlige far var biologisk ophav.
Da sagen om at få ændret det retlige faderskab tidligere var blevet afvist, ansøgte den biologiske far om samvær som "nærmeste pårørende" efter Forældreansvarslov § 20, stk. 2. Dette fik Østre Landsret til midlertidigt at begrænse den retlige fars samvær, mens myndighederne belyste den samlede situation. Den tilgang har Højesteret nu underkendt.
Højesteret fastslog med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at en biologisk far ganske vist har ret til at få prøvet sit ønske om kontakt. Dette må dog ikke ske på bekostning af barnets ret til sin retlige familie.
Højesteret udtaler direkte i dommen:
"Loven ligestiller ikke andre pårørende med retlige forældre med hensyn til omfanget af samvær. Den omstændighed, at der også er eller skal være samvær med en biologisk forælder vil derfor normalt kun føre til, at samværet med en retlig forælder indskrænkes i meget begrænset omfang, i forhold til hvad samværet ellers ville være blevet fastsat til."
Dommen cementerer derved princippet om, at dansk ret anerkender to – og kun to – retlige forældre, og at den retlige forælders adgang til samvær efter Forældreansvarslov § 19, stk. 1 har absolut forrang. Højesteret udvidede derfor den retlige fars samvær i overensstemmelse med familierettens oprindelige afgørelse.
Læs mere her: Lovguiden – Samvær med retlig far kan ikke begrænses af biologisk fars samværsanmodning – Højesteret 2026
Socialtilsynets ansvar ved tragiske hændelser på bosted
Retten på Frederiksberg har frifundet Socialtilsyn Hovedstaden i en rystende sag, hvor pårørende til tidligere beboere på et socialpædagogisk opholdssted krævede erstatning og godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26 og EMRK for svigt. Sagen omhandlede beboere, der havde været udsat for voldtægter fra henholdsvis en medbeboer og en ansat, ligesom to beboere havde begået selvmord.
De pårørende argumenterede for, at Socialtilsynet burde have vidst, at der var en nærliggende risiko for beboernes liv og sikkerhed, og at de burde have skredet ind med hårdere sanktioner langt tidligere.
Retten trak dog en skarp juridisk grænse mellem det driftsorienterede tilsyn, som påhviler Socialtilsynet efter Socialtilsynsloven § 7, og det personrettede tilsyn, som ligger hos den enkelte beboers handlekommune efter Serviceloven § 148.
I dommens præmisser fremgår det klart, at tilsynet ikke havde modtaget specifikke advarsler, der kunne have forhindret de konkrete tragedier:
"Retten fandt, at det ikke var bevist, at Socialtilsynet ikke havde levet op til kravene til det driftsorienterede tilsyn i relation til Person 1's selvmord... Socialtilsynet var ikke bekendt med Person 1's specifikke selvmordsrisiko — tilsynet havde oplysning om anoreksi og borderline, men ikke om suicidalitet."
Afgørelsen belyser desuden det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Retten understregede, at Socialtilsynet ikke uden videre kunne tilbagekalde en godkendelse eller skride til skærpet tilsyn uden en forudgående dialog, medmindre der forelå pludselig opstået viden om strafbare forhold, jf. Socialtilsynsloven § 8. Tilsynet, der blandt andet havde inddraget institutionens godkendelse til særligt udsatte hjemløse efter Serviceloven § 110, blev derved frifundet for at have handlet ansvarspådragende.
Læs mere her: Lovguiden – Frifindelse af Socialtilsyn Hovedstaden for erstatningsansvar efter dødsfald og seksuelle overgreb på bosted
Dom for tilholdsovertrædelser i årelang nabokonflikt
Hvor langt må man gå for at protestere mod en nabo? Det spørgsmål var omdrejningspunktet i Retten i Holbæk, hvor en mand var tiltalt for 28 overtrædelser af sit tilhold samt for stalking efter Straffeloven § 242. Manden boede nabo til en nyetableret minigolfpark og følte, at larm, lys og lugt havde ødelagt hans landlige fristed.
I protest havde han blandt andet råbt i en megafon mod parkens gæster og afspillet voldsomme skrigelyde ud mod minigolfbanen – noget han i retten forsvarede som et kunstværk:
"Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at kunstværket hedder 'Kunstværk'. Det handler om afmagt over at være i den situation, som han var i... Kunstværket var en spejling af de råb og skrig og den lyd, som han var udsat for hver dag."
Retten vurderede dog, at de højlydte skrigelyde, brug af megafon, og kørsel med en larmende generator på en havetraktor direkte udgjorde brud på forbuddet om at kontakte minigolfparken og dens personale, jf. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1.
Manden blev fundet skyldig i 19 af de 28 påståede tilholdsovertrædelser samt passiv modstand ved anholdelse, jf. Straffeloven § 119, stk. 4. Til gengæld blev han frifundet for anklagen om systematisk stalking, da retten fandt, at handlingerne ikke var af tilstrækkelig grov karakter til at falde under stalkingparagraffen, ligesom de var rettet mere mod forretningen end mod ejeren personligt. Ytringer på en hjemmeside og en YouTube-video blev ligeledes anset for at være beskyttede ytringer frem for ulovlig direkte kontakt. Han endte med en betinget fængselsdom på 7 dage.
Læs mere her: Lovguiden – Nabo til minigolfpark dømt for 19 overtrædelser af tilhold – frifundet for stalking
Overblik over de udvalgte domme
Nedenfor ses en sammenlignende oversigt over de analyserede sager og deres retspolitiske nedslagspunkter.
| Sagsområde | Instans | Lovgivning i fokus | Principiel betydning |
|---|---|---|---|
| Familieret | Højesteret | Forældreansvarsloven, EMRK art. 8 | Fastslår den retlige forælders primære ret til samvær over en biologisk forælder. |
| Erstatning/Tilsyn | Byretten (Frederiksberg) | Socialtilsynsloven, Erstatningsansvarsloven | Præciserer ansvarsfordelingen mellem det driftsorienterede og personrettede tilsyn. |
| Strafferet/Nabostrid | Byretten (Holbæk) | Tilholdsloven, Straffeloven (§ 242) | Skitserer grænsen mellem lovlig ytringsfrihed/protest og ulovlig indirekte kontakt (tilholdsovertrædelse). |
Praktiske konsekvenser i retssystemet
Afgørelserne kaster flere vigtige tråde ud i den praktiske retsanvendelse for advokater og sagsbehandlere:
- For familieretsadvokater betyder Højesterets dom, at truslen fra private DNA-tests og biologiske fædres efterfølgende forsøg på at få samvær ikke i sig selv kan bruges til at suspendere eller væsentligt reducere en etableret, retlig fars tid med barnet. Processen i Familieretshuset må ikke sætte det retlige forældreskab "på pause".
- For myndigheder på socialområdet slår byretsdommen fast, at kommunen bærer ansvaret for borgerens individuelle trivsel og risikovurdering (det personrettede tilsyn). Et Socialtilsyn ifalder ikke et objektivt erstatningsansvar for tragedier på et bosted, medmindre der foreligger åbenlyse, dokumenterede svigt i driften, som tilsynet burde have slået ned på.
- For politiets håndtering af nabostridigheder viser dommen fra Holbæk, at bestemmelserne om tilhold kan håndhæves over for asymmetriske chikanemetoder (såsom generatorkørsel og lydafspilning), men at domstolene fortsat er meget varsomme med at tage den tunge stalkingparagraf i brug, når chikanen primært retter sig mod en erhvervsvirksomhed og ikke har karakter af systematisk forfølgelse af en privatperson.
