Undervisning i yoga, fitness, dans, musik og sang har været momspligtig siden 1. januar 2026. Nu skal Folketinget behandle beslutningsforslag B 20 – et borgerforslag rejst af borgere i Aalborg og Odense – der vil have fritagelsen tilbage. Samtidig skal knap 470.000 virksomheder angive moms for 2. kvartal eller første halvår senest den 1. september.
Borgerforslag B 20 vil have fritagelsen for bevægelse og trivsel tilbage
Beslutningsforslag B 20 lægger op til, at undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel skal sidestilles med den undervisning, der fortsat er momsfritaget. Forslaget rammer præcis den gruppe af ydelser, som praksisændringen gjorde momspligtig, og det er dermed den politiske forlængelse af de afgrænsningssager, der har fyldt momsområdet det seneste år.
Hvad forslaget indebærer
Forslaget omfatter yoga, mindfulness, dans, musik og holdundervisning samt "andre lignende aktiviteter" og har som mål, at disse ydelser igen behandles som momsfri undervisning. Forslaget er formelt fremsat af folketingsmedlemmer på tværs af samtlige grupper i Folketinget – S, SF, V, DF, LA, M, KF, EL, DD, RV, ALT, BP, SP og UFG – hvilket følger af proceduren for borgerforslag og ikke i sig selv siger noget om det endelige flertal.
Det er værd at holde fast i, at et beslutningsforslag ikke ændrer momsloven. Det pålægger alene regeringen at følge op, og indtil et lovforslag er vedtaget, gælder momspligten fuldt ud for de berørte undervisere og virksomheder, jf. Skattestyrelsens vejledning om moms på motions- og musikundervisning.
Forslagsstillernes argumenter
Begrundelsen hviler på en kombination af sundhedspolitiske og erhvervsmæssige hensyn:
- Momspligten gør tilbuddene dyrere og mindre tilgængelige og kan derfor øge uligheden i sundhed
- Mange undervisere driver små virksomheder, hvor momspligten øger både administration og omkostninger
- Holdundervisning bidrager til fællesskab og forebyggelse af ensomhed
- Der er en uens behandling af offentlige institutioners tilbud og de private tilbud
- Fastholdelse af fritagelsen betragtes som en investering i folkesundhed, der kan spare fremtidige sundhedsudgifter
Momspligten anses for at kunne ramme borgere, undervisere og samfundet negativt ved at gøre tilbuddene dyrere og mindre tilgængelige, hvilket kan øge uligheden i sundhed.
Borgerforslaget kan stadig ses i sin oprindelige form på borgerforslag.dk, hvor det blev rejst med henvisning til netop de administrative konsekvenser for underviserne.
Hvad rådgiveren bør holde øje med
For controllere og rådgivere er den praktiske pointe, at usikkerheden nu er politisk – ikke fortolkningsmæssig. Momspligten skal håndteres, mens forslaget behandles.
De centrale opmærksomhedspunkter er registreringspligten ved en momspligtig omsætning over 50.000 kr., den korrekte opdeling når momsfri og momspligtige undervisningsydelser leveres side om side, og opgørelsen af delvis fradragsret. Vedtages en tilbagerulning, vender problemstillingen på hovedet: så skal prissætning, kassesystemer og fradragsprocenter tilpasses igen – og reguleringen af fradrag for investeringsgoder kan komme i spil for de virksomheder, der har foretaget større indkøb under momspligten.
Enhedsmomsen presses fra to sider på samme tid
Mens B 20 vil udvide fritagelserne, kører der en parallel debat om at differentiere selve satsen. Mads Strange (LA) har stillet § 20-spørgsmål S 173 til skatte- og vækstministeren om, hvor meget fødevarepriserne skal falde, før ministeren ikke længere mener, at det er en god idé at bruge 17,4 mia. kr. på differentieret moms.
I S 174 henvises til, at erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard den 11. august 2026 i Jyllands-Posten udtrykte skepsis over for at bruge beløbet på en momslettelse for fødevarer, og at der findes mere effektive måder at hjælpe familier med de laveste indkomster. Og med S 193 sættes spørgsmålstegn ved grundprincippet: har enhedsmomsen samlet set været en fordel eller en ulempe for Danmark?
| Spor | Sag | Kernespørgsmål |
|---|---|---|
| Flere fritagelser | B 20 | Skal undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel momsfritages igen? |
| Lavere sats på mad | S 173 og S 174 | Skal 17,4 mia. kr. bruges på differentieret moms på fødevarer? |
| Systemets grundprincip | S 193 | Har enhedsmomsen været en fordel eller en ulempe for Danmark? |
For den praktiske momshåndtering peger begge spor i samme retning: flere satser og flere fritagelser betyder flere afgrænsningssager, mere delmoms og større krav til, at kassesystemer og kontoplaner kan skelne mellem ydelser, der i dag behandles ens.
Færre momsskøn men prisen for en foreløbig fastsættelse er uændret
Skattestyrelsen oplyser, at antallet af foreløbige fastsættelser – de skøn, der udstedes, når en virksomhed ikke indberetter moms, A-skat eller afgifter til tiden – er faldet med knap 56 pct. siden 2019.
| År | Antal foreløbige fastsættelser |
|---|---|
| 2019 | 237.000 |
| 2023 | ca. 130.000 |
| 2025 | 105.000 |
Faldet forklares med en målrettet indsats over for nystartede virksomheder, som er overrepræsenteret blandt dem, der angiver for sent.
Vi har set, at der er en overvægt af nystartede virksomheder blandt dem, der ikke angiver til tiden. Derfor har vi valgt at sætte ind med tidlig hjælp, så de får indarbejdet gode vaner fra start, siger underdirektør Preben Buchholtz, Skattestyrelsen.
Konsekvenserne ved for sen angivelse
En foreløbig fastsættelse er ikke gratis. Virksomheden skal erstatte skønnet med den korrekte angivelse og betale en afgift for fastsættelsen samt eventuelle renter – og med de udvidede forrentningsregler for moms- og afgiftskrav er efterangivelser blevet dyrere end tidligere.
Den skarpeste sanktion er dog registreringsinddragelse: har en virksomhed fået fire foreløbige fastsættelser i træk, kan Skattestyrelsen inddrage momsregistreringen og registreringen for bl.a. A-skat. Uden registrering kan aktiviteterne ikke lovligt fortsætte.
Momsafstemning før indberetning
Knap 470.000 virksomheder skal angive moms for 2. kvartal 2026 eller for første halvår 2026 senest den 1. september. Kravet om, at momsen skal være afstemt senest på tidspunktet for indberetningen, betyder i praksis, at afstemningen mellem momskonti, bogføring og angivelse skal ligge klar – ikke først når fejlen opdages.
Samme afstemningsdisciplin er værd at bruge på rubrik B og listeindberetningen. Uoverensstemmelser mellem VIES og momsangivelsen er et af de kontrolspor, der oftest udløser henvendelser fra myndighederne.
Fiktive forsyningskæder med trådløse ørepropper kostede 20 mio. euro
Den Europæiske Anklagemyndighed har i sagen "Echo" fået fem formodede hovedmænd anholdt i Tjekkiet i en momssvindelsag om salg af trådløse ørepropper. Skaden er anslået til 20 mio. euro i perioden 2019-2023, og der er beslaglagt fast ejendom i Tjekkiet samt frosset bankkonti i Tjekkiet, Tyskland og Litauen. Otte andre er tidligere dømt i sagen, herunder en hovedorganisator, der blev dømt ved retten i Regensburg i 2024.
Metoden er den klassiske: netværket udnyttede momsfritagelsen for grænseoverskridende leverancer mellem medlemsstater og opbyggede skuffeselskaber, der simulerede fiktive forsyningskæder. Dermed kunne der kræves moms tilbagebetalt, uden at den tilsvarende moms nogensinde blev opkrævet eller betalt i Tyskland. Selskaberne i kæden var placeret i Bulgarien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Litauen og Slovakiet.
For lovlydige virksomheder er pointen dokumentationen. Momsfrit EU-salg forudsætter, at køberens momsnummer er gyldigt og verificeret, at transporten til et andet EU-land kan dokumenteres, og at listeindberetningen matcher angivelsen. Bliver en virksomhed – også ubevidst – led i en svigkæde eller anvender underleverandører i risikobranchen, er både retten til momsfritagelse ved EU-salg og fradragsretten på købssiden i spil, hvis myndighederne finder, at virksomheden vidste eller burde have vidst, hvad kæden blev brugt til.
