Den Internationale Arbejdsorganisation intensiverer indsatsen mod børnearbejde på Filippinerne, fremmer kvinders rettigheder i Bangladesh og støtter jobskabelse i det krigsramte Ukraine.
Et fald på over 600.000 arbejdende børn på Filippinerne og knap 2.000 nye jobmuligheder i Ukraine understreger de mærkbare forandringer i det globale arbejdsmiljø. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) driver netop nu en række afgørende initiativer, der med dansk støtte får direkte betydning for danske virksomheders ESG-forpligtelser og internationale forsyningskæder.
Børnearbejde falder drastisk og skaber nye krav til forsyningskæder
Med indførelsen af EU's Corporate Sustainability Due Diligence-direktiv (CSDDD) er danske virksomheder underlagt strenge krav til overvågning af menneskerettigheder i deres globale forsyningskæder. Et af de mest kritiske fokusområder er landbrugssektoren i Sydøstasien, hvor børnearbejde traditionelt har været udbredt. Nu viser nye tal fra Filippinerne dog en yderst positiv udvikling.
Antallet af arbejdende børn er faldet markant på blot tre år. I 2024 blev antallet af børnearbejdere i alderen 5 til 17 år estimeret til 861.000, hvilket er en massiv forbedring sammenlignet med de foregående år.
| År | Arbejdende børn på Filippinerne (5-17 år) |
|---|---|
| 2022 | 1.480.000 |
| 2023 | 1.090.000 |
| 2024 | 861.000 |
SHIELD-programmet fjerner børn fra farligt landbrugsarbejde
Gennem programmet Strategic Helpdesks for Information, Education, Livelihood, and Other Developmental Interventions (SHIELD), som ILO og den canadiske regering står bag, trækkes unge helt ned til 15-års alderen ud af det farlige og rygbrækkende landbrugsarbejde. En af dem er 15-årige Danilo Molejon Jr., der i årevis har arbejdet i markerne for at sikre sin families overlevelse frem for at gå i skole.
"Børnearbejde krænker børns rettigheder. Det er uacceptabelt. På trods af udfordringerne gør vi fremskridt, og vi skal fortsætte. Bag tallene gemmer sig børn og deres forældre, hvis liv ændrer sig til det bedre," udtaler Khalid Hassan, der er direktør for ILO's landekontor på Filippinerne.
Betydning for danske virksomheders compliance
For danske juridiske rådgivere og compliance-officers er udviklingen et centralt pejlemærke for, hvordan lokale konvergensprogrammer kan anvendes som en del af virksomheders mitigeringstiltag, når der identificeres risiko for børnearbejde hos underleverandører i asiatiske landbrugsregioner.
Dansk støtte sikrer arbejdstagerrettigheder i den grønne omstilling
Den grønne omstilling er ikke kun et spørgsmål om teknologi og CO2-reduktion, men i høj grad et arbejdsretligt anliggende. Begrebet "Just Transition" (en retfærdig omstilling) fylder stadig mere i internationale aftaler, og Danmark er en af de primære bidragydere til at sikre, at energiomstillingen ikke sker på bekostning af arbejdstagernes rettigheder.
Fra børnearbejder til fagforeningsformand
I Filippinerne illustreres dette gennem Raul Amba, en tidligere børnearbejder, der i dag er senior produktionsoperatør og fagforeningsformand på et geotermisk kraftværk. Han har gennemført ILO-træning under initiativet ENTRUST, som er delvist finansieret af Danmark via ILO's supplerende budgetkonto (RBSA). Formålet er at sikre, at medarbejderne får en formel stemme, når nye teknologier implementeres.
"Vi ønsker ikke, at nogen arbejdstager bliver påvirket negativt eller fortrængt. Ingen må efterlades," understreger Raul Amba, der nu arbejder for at få indskrevet et dedikeret udvalg for retfærdig omstilling i den lokale overenskomst.
Social dialog som krav til energivirksomheder
Udviklingen understreger den voksende internationale norm om at inddrage fagforeninger tæt i energiomstillingen. Dette har afsmittende virkning på danske energivirksomheder, der opererer internationalt, og som forventes at overholde høje standarder for social dialog i deres etablering af vedvarende energiprojekter i udlandet.
Kønsbudgettering som nyt arbejdsretligt redskab i Sydøstasien
Mens ligebehandling og diversitet er højt på agendaen på danske arbejdspladser, tager man i Bangladesh mere systemiske og strukturelle værktøjer i brug for at fremme kvinders adgang til erhvervsuddannelser. På et nyligt ekspertmøde i Dhaka var fokus rettet mod kønsresponsiv budgettering (GRB) i den tekniske og erhvervsfaglige uddannelsessektor (TVET).
Kønsresponsiv budgettering indebærer, at offentlige midler fordeles med direkte hensyntagen til kvinders og mænds forskellige vilkår og barrierer – for eksempel manglende adgang til transport, børnepasning og repræsentation i STEM-fagene. En netop offentliggjort undersøgelse blandt bangladeshiske uddannelsesinstitutioner tegner dog et tvetydigt billede af implementeringen.
| Måling i TVET-sektoren i Bangladesh | Andel af institutioner |
|---|---|
| Har øremærkede budgetter til ligestilling | 67 % |
| Har ikke foretaget kønsanalyse de seneste to år | 60 % |
Mangel på kønsanalyser bremser udviklingen
Manglen på underliggende kønsanalyser betyder, at selvom pengene afsættes, rammer de ikke nødvendigvis de reelle strukturelle barrierer.
"Bangladesh har gjort betydelige fremskridt med at udvide mulighederne for kvinder, men der kan opnås meget mere, når offentlige investeringer designes til at fjerne de barrierer, der forhindrer kvinder i at få adgang til færdigheder, anstændige job og iværksættermuligheder," forklarede Max Tuñón, ILO's landechef for Bangladesh.
Betydning for den danske tekstilindustri
Initiativet er væsentligt for danske tekstil- og produktionsvirksomheder med produktion i Bangladesh, da en højere uddannet kvindelig arbejdsstyrke bidrager positivt til produktiviteten og højnelse af arbejdsforholdene på fabrikkerne i overensstemmelse med internationale konventioner.
Genopbygning af det ukrainske arbejdsmarked med dansk aftryk
Krigen i Ukraine har smadret store dele af landets arbejdsmarked, hvilket har skabt en massiv udfordring for den interne økonomi. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har i løbet af 2025 og 2026 sat massivt ind med Lokale Beskæftigelsespartnerskaber (LEP), der kombinerer kompetenceudvikling med virksomhedsskabelse.
Indsatsen i regionerne Mykolaiv og Odesa drives frem med markant økonomisk støtte fra den danske regering, hvilket flugter med Danmarks særlige forpligtelse til genopbygningen af Mykolaiv-regionen. Samarbejdet bygger på en trepartsmodel, der til forveksling minder om den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter i fællesskab finder lokale løsninger.
Markante resultater trods krigstilstand
Partnerskaberne retter sig særligt mod de befolkningsgrupper, der har de sværeste vilkår; krigsveteraner, internt fordrevne, kvinder og personer med handicap.
Indsatsen har allerede båret frugt i indeværende fase:
- Næsten 2.000 personer har modtaget kompetenceudvikling og direkte hjælp til beskæftigelse.
- Over 80 nye virksomheder er blevet etableret eller har udvidet deres eksisterende forretning.
- LEP-modellen er nu udbredt til et nationalt netværk på tværs af seks afgørende regioner, herunder Kyiv og Lviv.
Rekrutterings- og samarbejdsplatform for danske virksomheder
For danske virksomheder, der involverer sig i genopbygningen af Ukraine, fungerer disse arbejdsmarkedspartnerskaber som en essentiel rekrutterings- og samarbejdsplatform. Forståelsen af og inddragelsen i disse lokale trepartssamarbejder vil være en forudsætning for at navigere lovligt og etisk forsvarligt i det ukrainske genopbygningsarbejde i de kommende år.
Energinet
