Engangsvederlaget forsvinder fra statens lønsedler – det hedder nu bonus. Samtidig afsætter arbejdsgiveren på HK-området 0,70 pct. af lønnen hver måned til en fritvalgskonto, og deltidsansatte læreres tillægsgrænser skal fremover beregnes efter beskæftigelsesgraden. Det fremgår af den bølge af cirkulærer, som Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udsendt i slutningen af august.
Fritvalgsbidraget bliver en fast løndel i staten
Organisationsaftalen for arbejdsmarkedskonsulenter i staten, indgået mellem Finansministeriet, HK/Stat og Landsklubben HK/APL, er en af de første, hvor fritvalgsordningen får sin egen bestemmelse i selve aftalen:
»Med virkning fra den 1. januar 2028 afsætter ansættelsesmyndigheden månedligt 0,70 pct. af den ansattes løn som fritvalgsbidrag, som kan anvendes efter bestemmelserne i aftale om Fritvalgs Lønkonto.«
Bidraget beregnes af de samme løndele som de øvrige fritvalgsbidrag, og aftalen indeholder en overgangsmekanik, som lønkontoret skal kunne håndtere i praksis:
| Periode | Hvad sker der med de 0,70 pct. |
|---|---|
| 1. april 2027 – 31. december 2027 | Optjenes månedligt som et engangsbeløb |
| Fra 1. januar 2028 | Det optjente engangsbeløb afsættes som fritvalgsbidrag |
| Fratræden inden 1. januar 2028 | Det optjente tilgodehavende afregnes kontant til den ansatte |
De 0,70 pct. ligger oven i den generelle fritvalgskonto, der blev aftalt med det treårige overenskomstforlig for staten i februar. Efter organisationernes egne gennemgange lander den samlede værdi af kontoen på omkring 5,71 pct. for de fleste statsansatte og 6,71 pct. for ansatte over 62 år, ligesom den særlige feriegodtgørelse ikke længere udbetales automatisk, men i stedet indgår i fritvalgskontoen. Netop den detalje gør ordningen til et ferieretligt og ikke kun et lønteknisk spørgsmål.
Deltidsansattes tillægsgrænser følger nu beskæftigelsesgraden
Den nye arbejdstidsaftale for lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse indeholder en ændring, der rækker langt ud over undervisningssektoren:
»Parterne er ved overenskomstforhandlingerne i 2026 blevet enige om, at for deltidsbeskæftigede beregnes grænserne for undervisningstillæg i forhold til beskæftigelsesgraden.«
I stedet for at alle – uanset arbejdstid – skal over det samme absolutte timetal, før tillægget udløses og skifter sats, skaleres grænserne fremover efter den enkeltes beskæftigelsesgrad. Ændringen har virkning fra skoleåret 2026/2027, henholdsvis fra kalenderårets begyndelse, hvis normperioden følger kalenderåret. Præcis samme regel er skrevet ind i organisationsaftalen for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne, hvor den er placeret i aftalens § 12, stk. 3.
Pro rata temporis flytter ind i tillægsstrukturen
Justeringen føjer sig til det pro rata temporis-princip, som deltidsdirektivet og deltidsloven hviler på, og som har fyldt meget i diskussionen om deltidsansattes ret til overarbejdstillæg. Pointen for løn- og HR-funktionen er den samme uanset sektor: tærskler, der er defineret i absolutte timetal, rammer deltidsansatte hårdere end fuldtidsansatte og skal derfor kunne begrundes objektivt.
For arbejdsgivere med deltidsansatte betyder det, at tillægsgrænser, kvalifikationstrin og overarbejdstærskler i lokale aftaler bør efterses – ikke kun i staten.
En ferieretlig detalje i samme aftale
Arbejdstidsaftalen rummer også et ferieretligt spor. For arbejde ved åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed, der efter aftalen holdes uden for arbejdstidsaftalen, ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5 pct. – men deltidsansatte ydes 12,5 pct. feriegodtgørelse for arbejde, som ikke overstiger fuld beskæftigelse.
Både arbejdstidsaftalen og AMU-organisationsaftalen ophæves i øvrigt, når en ny samlet organisationsaftale for lærere m.fl. ved erhvervsrettet uddannelse afløser dem i 2027.
Engangsvederlag hedder nu bonus og lønforhandlingen skal ske hvert år
Overenskomsten for journalister i statens tjeneste, indgået mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, opsummerer selv de væsentlige ændringer – og de er lærerige langt uden for medieområdet:
- Fritvalgs Lønkonto etableres på området.
- Basislønforløbet forhøjes.
- Muligheden for hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af sygt barn er udvidet.
- Engangsvederlag benævnes fremover bonus, og der åbnes for at aftale fastholdelsesbonus, fx ved tidsbegrænsede opgaver, hvor nøglemedarbejdere skal blive.
- Forhandlingskadencen justeres, så lønforhandling på arbejdsgivers foranledning skal ske mindst én gang årligt.
Det sidste punkt er værd at bide mærke i:
»I forbindelse med de årlige lønforhandlinger skal ledelsen tilvejebringe relevant lønstatistisk materiale forud for de årlige lønforhandlinger.«
Kravet om lønstatistisk materiale før forhandlingen peger direkte ind i de kommende krav om løngennemsigtighed, hvor objektive, kønsneutrale kriterier og dokumenterbare lønniveauer bliver omdrejningspunktet. Arbejdsgivere, der allerede nu bygger lønstatistik og forhandlingsgrundlag op i faste årlige processer, står bedre, når lønredegørelser og fælles lønvurderinger skal leveres.
Overenskomsten henviser desuden til den generelle barselsaftale og til aftalen om tjenestefrihed af familiemæssige årsager – de to steder, hvor fraværsrettighederne ved barns sygdom og orlov reelt afgøres for statens ansatte. Aftalen har virkning fra 1. april 2026 og kan tidligst opsiges til 31. marts 2029.
Højere pensionsbidrag og nye lønforløb i de øvrige aftaler
Organisationsaftalen for social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere i staten, indgået mellem Finansministeriet og FOA, følger samme mønster: aftalen har virkning fra 1. april 2026, og parterne har ved overenskomstforhandlingerne i 2026 aftalt at hæve pensionsbidragsprocenten. Samtidig fastholdes de løntekniske grundregler, som lønbogholderiet arbejder efter:
- Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
- Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusive eventuelt rådighedstillæg og merarbejdsgodtgørelse.
- Lønsystemet består af basisløn plus en tillægsdel med centralt aftalte tillæg samt lokalt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg, engangsvederlag og eventuel resultatløn.
På CO10-området er organisationsaftalen for sygeplejersker i staten fornyet med virkning fra 1. april 2026, og parterne har aftalt, at løngruppe 3 forhøjes året efter. Aftalen fastholder desuden, at et eventuelt udligningstillæg bevares ved stillingsskift som følge af ressortomlægning eller ved uansøgt forflyttelse – en detalje, der ofte overses, når medarbejdere flyttes mellem myndigheder.
Det skal løn- og HR-funktionen have styr på
Udmøntningen af OK 26 rammer lønsystemer, personalehåndbøger og forhandlingsprocesser på én gang. De mest håndfaste opgaver er:
- Opret lønarter til fritvalgsbidrag og til den mellemliggende optjening som engangsbeløb – og sikr, at et optjent tilgodehavende afregnes kontant, hvis medarbejderen fratræder, før kontoen etableres.
- Afklar samspillet med den særlige feriegodtgørelse, som efter organisationernes gennemgang ikke længere udbetales automatisk, men lægges ind i fritvalgskontoen. Det ændrer både lønseddel og medarbejderkommunikation.
- Genberegn tillægsgrænser for deltidsansatte efter beskæftigelsesgraden, og efterse samtidig lokale aftaler, hvor tærskler er sat i absolutte timetal.
- Opdatér terminologien i lønpolitik og aftalebreve, hvor engangsvederlag nu benævnes bonus, og hvor fastholdelsesbonus er en ny mulighed.
- Læg lønforhandlingen i en fast årlig kadence med lønstatistisk materiale klar på forhånd – både fordi aftalerne kræver det, og fordi de kommende krav om løngennemsigtighed forudsætter dokumenterede, objektive kriterier.
- Tjek pensionsbidragssatser og basislønforløb i de fornyede organisationsaftaler, før næste lønkørsel afstemmes.
For arbejdsgivere uden for staten er aftalerne ikke bindende, men de viser retningen: fleksible lønpakker, forholdsmæssig behandling af deltidsansatte og lønstatistik som fast forhandlingsgrundlag.
