Folketinget skal behandle en række store forslag på det internationale område. Blandt andet er L 13 om sanktionerede virksomhedsejere, L 9 om hvidvask og L 15 om EU's migrationspagt fremsat.
Ukrainske mænd i den kampdygtige alder mister retten til ophold i Danmark, og sanktionerede rigmænd kan fremover få frataget kontrollen over danske virksomheder ved tvang. Det er de vidtrækkende konsekvenser af en række tunge lovforslag på den internationale og europæiske dagsorden, som netop er landet på bordet i Folketinget.
Sanktionerede ejere sættes fra magten i danske selskaber (L 13)
Siden Ruslands invasion af Ukraine har internationale sanktioner skabt en række juridiske hovedpiner for erhvervslivet. En særlig udfordring har været virksomheder, der delvist ejes eller kontrolleres af personer, som pludselig havner på EU's sanktionslister. I dag kan det i praksis lamme driften af en hel virksomhed, hvis en medejer er sanktioneret.
En tvungen firewall beskytter danske arbejdspladser
Med lovforslag L 13, fremsat af erhvervs- og konkurrenceevneminister Martin Lidegaard, introducerer regeringen et radikalt redskab: En tvungen "firewall". Lovforslaget indfører en pligt til at afskære sanktionerede personer fra at udøve kontrol med danske virksomheder og modtage udbytte. I praksis betyder det, at de sanktionerede personers forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder suspenderes. Formålet er at beskytte danske arbejdspladser, så sunde virksomheder ikke trækkes med ned, blot fordi en ejer ender på en sanktionsliste.
Midlertidige tiltag og Erhvervsstyrelsens nye beføjelser
I bemærkningerne til lovforslaget præciseres rammerne for indgrebet: > "De pågældende foranstaltninger vil alene opretholdes i den periode, hvor den fysiske eller juridiske person er underlagt sanktioner. De nærmere foranstaltninger er ikke fastsat eller defineret i loven, da det afhænger af den enkelte virksomhedens forhold." Erhvervsstyrelsen tildeles samtidig vidtgående beføjelser til at håndhæve reglerne. Hvis en virksomhed nægter at indføre de afskærmende foranstaltninger, kan styrelsen simpelthen slette ledelsesmedlemmer fra CVR-registret eller anmode skifteretten om tvangsopløsning af virksomheden. Lovforslaget afventer nu sin videre behandling i folketingssalen.
EU's migrationspagt indfører asylbehandling ved grænsen (L 15)
Efter årelange forhandlinger i Bruxelles vedtog EU tidligere på året den omfangsrige migrations- og asylpagt. Selvom Danmark har et retsforbehold, er vi via en række parallelaftaler og den såkaldte Schengenteknikalitet forpligtet til at implementere dele af pagten. Det udmøntes nu i L 15, fremsat af udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov.
National asylgrænseprocedure og hurtig afvisning
Det mest opsigtsvækkende element i lovforslaget er indførelsen af en national asylgrænseprocedure. Proceduren udgør et markant skifte i dansk asylret, da den giver myndighederne mulighed for lynhurtigt at afvise åbenløst grundløse asylansøgninger direkte ved grænsen. Om den nye asylgrænseprocedure fremgår det af lovteksten: > "Asylgrænseproceduren giver mulighed for i en periode på op til 6 måneder at behandle visse asylansøgninger, hvor der på forhånd er en formodning om, at ansøgningen vil føre til et afslag, i en særlig hurtig proces. I asylgrænseproceduren gives en asylansøger ikke tilladelse til at indrejse i Danmark."
Integration med Eurodac-databasen
Derudover indeholder forslaget ændringer, der skal sikre dansk integration med EU's opdaterede Eurodac-database, som fremover vil indsamle fingeraftryk og ansigtsfotos af udlændinge helt ned til 6-årsalderen. Forslaget er netop fremsat og afventer 1. behandling.
Stop for ukrainske mænd, der unddrager sig militærtjeneste (L 14)
Siden vedtagelsen af særloven for ukrainske flygtninge i 2022 har Danmark haft en lempelig tilgang til opholdstilladelser for fordrevne ukrainere. Men i lyset af Ukraines desperate mangel på soldater og de strammede ukrainske regler for mobilisering, smækker regeringen nu kassen i for ukrainske mænd, der flygter fra deres værnepligt.
Skærpede krav til asyl og opholdstilladelse
Med L 14 vil mænd i alderen 23 til 60 år ikke længere kunne få asyl eller opholdstilladelse i Danmark under særloven, medmindre de kan dokumentere, at de er officielt fritaget for militærtjeneste (f.eks. ved medicinsk evakuering).
Inddragelse og hastemekanisme med tilbagevirkende kraft
Udlændingestyrelsen får desuden pligt til at inddrage eksisterende opholdstilladelser eller nægte forlængelse for denne gruppe. Lovforslaget har en særlig indbygget hastemekanisme: Selv om loven først træder i kraft senere, vil den have tilbagevirkende kraft for alle ansøgninger, der er indgivet efter lovforslagets fremsættelse den 25. juni 2026. Dette gøres for at forhindre, at Danmark i mellemtiden bliver en magnet for mobiliseringsunddragere.
Uafhængig kontrol skal dæmme op for hvidvask (L 9)
Den finansielle kriminalitet bliver stadig mere kompleks, og med L 9 skærper skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt hvidvaskloven markant. Forslaget udmønter en række nye anbefalinger fra den internationale Financial Action Task Force (FATF).
Krav om uafhængig revisionsfunktion
For det juridiske landskab betyder lovforslaget især én ting: Virksomheder, der hidtil har kunnet nøjes med interne kontroller, vil i højere grad blive mødt med krav om en uafhængig revisionsfunktion. Det gælder særligt virksomheder, der ikke i forvejen er dækket af den tunge finansielle lovgivning.
Adgang til basal bankkonto for udsatte unge
Men forslaget rummer også en markant socialpolitisk ændring, der bryder med gældende værgemålsregler. Lovforslaget bemyndiger ministeren til at tillade, at 15-årige kan oprette en basal bankkonto uden forældrenes samtykke. Skatteministeriet begrunder det markante skridt således i lovbemærkningerne: > "Den nuværende lovgivning rammer især unge under 18 år, der er hjemløse eller bor hos venner eller familiemedlemmer, uden økonomisk støtte fra deres forældre. Uden det nødvendige samtykke kan de ikke oprette en bankkonto, som de kan bruge som nemkonto, og de får dermed i praksis svært ved at modtage børne- og ungeydelse." Forslaget søger dertil at skabe større gennemsigtighed på markedet for betalingskort for at styrke Dankortets position, hvilket udspringer af en bred politisk aftale fra sommeren 2025. Lovforslaget er under behandling.
Nyt direktiv giver dig ret til reparation (L 6)
Vi smider for meget ud og reparerer for lidt. Det er ræsonnementet bag EU's "Right to Repair"-direktiv, som nu implementeres i dansk ret gennem lovforslag L 6.
Reparationspligt for udvalgte varegrupper
Justitsministeriet lægger op til at indføre en decideret reparationspligt for fabrikanter af bestemte varegrupper, der er defineret af EU – herunder vaskemaskiner, køleskabe og mobiltelefoner. Fabrikanterne skal reparere disse varer på forbrugerens anmodning, også selvom den almindelige køberetlige mangelansvarsperiode (reklamationsretten) er udløbet. Reparationen vil dog i de tilfælde ske mod betaling.
Automatisk forlængelse af reklamationsfristen
Lovforslaget griber direkte ind i Købeloven. Hvis en forbruger vælger at få afhjulpet en mangel ved reparation frem for ombytning, vil den lovpligtige reklamationsfrist automatisk blive forlænget med yderligere 12 måneder. Det skal skabe et stærkere juridisk incitament for forbrugerne til at vælge den grønne og cirkulære løsning. Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket betyder, at Danmark ikke må overimplementere eller indføre nationale særregler på området. Forslaget er i sin indledende fase i folketingssalen.
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Forsvarskommandoen
