Folketinget har taget Ombudsmandens beretninger for de seneste år til efterretning og godkendt statsregnskabet. Desuden er forslag om overførsel af SU-administration fremsat.
Folketinget har sat endeligt politisk og økonomisk punktum for statsregnskabet 2024 og formelt godkendt Ombudsmandens beretninger for de seneste år. Samtidig ulmer nye politiske slagsmål med fremsættelsen af markante forslag, der vil stække Danmarks Naturfredningsforenings forvaltningsretlige beføjelser og centralisere SU-administrationen.
Dobbelt godkendelse af Ombudsmandens vagthundsarbejde
Folketingets uafhængige kontrolinstans, Ombudsmanden, har endnu en gang fået parlamentets rygstød. Torsdag den 2. juli 2026 stemte Folketinget for to beslutningsforslag, B 179 og B 212, som officielt tager beretningerne fra Folketingets Ombudsmand for henholdsvis 2023 og 2024 til efterretning.
En fast forfatningsmæssig tradition
Behandlingen af Ombudsmandens årlige beretninger er en fast forfatningsmæssig tradition, hvor Folketingets Retsudvalg fører tilsyn med, om vagthunden har fungeret efter hensigten i sine undersøgelser af borgernes klager over den offentlige forvaltning. Forslagene blev problemfrit vedtaget i Folketingssalen i overensstemmelse med Retsudvalgets uforbeholdne konklusion:
"Folketingets Retsudvalg har behandlet beretningen og indstiller, at Folketinget tager Ombudsmandens beretning for 2024 til efterretning."
Se også: Lovguiden – B 212: Om Folketingets Ombudsmands beretning for 2023.
Finansielt punktum: Statsregnskabet for 2024 er lukket
Folketinget har også lukket bøgerne for statens finanser for et par år siden. Ved 2. og sidste behandling den 25. juni 2026 blev beslutningsforslaget (B 12), som har til formål at godkende statsregnskabet for finansåret 2024, endeligt vedtaget i salen.
Den forfatningsmæssige godkendelsesprocedure
Beslutningsforslaget er en del af en fastlåst konstitutionel procedure foreskrevet i grundlovens § 47. Det er herigennem Folketinget – på baggrund af den kritiske gennemgang fra Rigsrevisionen og indstilling fra Finansudvalget – formelt meddeler decharge for statens brug af skattekroner. Med vedtagelsen i Folketingssalen er forvaltningen og udmøntningen af 2024-budgetterne nu officielt anerkendt og parlamentarisk afsluttet.
Opgør med Danmarks Naturfredningsforenings særstatus
Mens tidligere regnskaber og beretninger er lukkede kapitler, blev der i slutningen af juni åbnet nye fronter med et markant indgreb rettet mod naturbeskyttelsen. Et nyfremsat beslutningsforslag (B 23) fra Danmarksdemokraterne med Kim Edberg Andersen og partiformand Inger Støjberg i spidsen, vil fjerne en helt unik, forvaltningsretlig beføjelse fra en privat interesseorganisation.
Historisk ret til at rejse fredningssager under pres
Siden den første naturfredningslov trådte i kraft i 1917, har Danmarks Naturfredningsforening (DN) haft en særlig, historisk ret til på egen hånd at rejse fredningssager. En sagsrejserkompetence, der på området ellers alene ligger hos statslige og kommunale myndigheder. Forslaget sigter direkte mod at ændre denne særstatus:
"Forslaget pålægger regeringen i løbet af denne folketingssamling at fremsætte et lovforslag, som fratager Danmarks Naturfredningsforening sin særlige ret til at rejse fredningssager."
Ønske om ændret balance i naturbeskyttelsessager
Det fremsatte beslutningsforslag, som er en direkte genfremsættelse af et tidligere initiativ (B 92) fra forrige samling, illustrerer et stærkt ønske hos forslagsstillerne om at flytte balancen i naturbeskyttelsessager. Målet er, at det udelukkende skal være folkevalgte og offentlige myndigheder, der kan initiere indgribende og forvaltningsretligt bindende processer, der påvirker private lodsejeres ejendomsret.
Centralisering af SU-administrationen
Endelig har uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) fremsat et omfattende forvaltningsmæssigt lovforslag (L 20), der skal rykke ansvaret for tusindvis af uddannelsessøgendes privatøkonomi. Lovforslaget vil centralisere myndighedsansvaret og selve administrationen af udbetalingerne af SU, SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) samt befordringsrabat.
Ny opgavefordeling til Udbetaling Danmark
Kernen i lovforslaget er at flytte opgaveporteføljen væk fra de decentrale uddannelsesinstitutioner og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, for i stedet at forankre den hos Udbetaling Danmark og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). Formålet med overførslen – som delvist bygger på en genfremsættelse af L 94 – er at strømline sagsbehandlingen ved at integrere den i Udbetaling Danmarks store, eksisterende maskinrum.
Fokus på undervisning frem for bureaukrati
Dette betyder i praksis en administrativ lettelse for de enkelte uddannelsesinstitutioner, som dermed fritages for bureaukrati i forbindelse med velfærdsydelser, og i stedet kan fokusere rendyrket på undervisning og forskning. Lovforslaget, der er fremsat til 1. behandling, skal nu igennem den traditionelle udvalgsbehandling, før lovgiverne træffer endelig beslutning om at lade reformen træde i kraft.
