Folketinget har henvist B 18 om undersøgelse af forvaltningsdomstole til udvalg. Samtidig 1. behandles forslag om en forvaltningsdomstol i sager om anbringelse for at styrke retssikkerheden.
Folketinget tager nu et markant skridt mod et muligt opgør med kommunernes forvaltningsmagt i sociale sager. En usædvanlig alliance tværs over den politiske midte kræver nu etableringen af danske forvaltningsdomstole for at dæmme op for ulovlig praksis – særligt i indgribende sager om tvangsanbringelser af børn.
Opgør med kommunal straffrihed og høje omgørelsesprocenter
Danmark er et af de få lande i Europa, der ikke har specialiserede forvaltningsdomstole. Det vil en alliance bestående af Alternativet, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance nu lave om på. Utilfredsheden med det nuværende klagesystem, hvor Ankestyrelsen vel nok omgør en stor del af de kommunale afgørelser, men mangler reelle sanktionsmuligheder over for kommunerne, har nu udmøntet sig i konkrete forslag i folketingssalen.
Med beslutningsforslag B 18, som netop er blevet fremsat og henvist til videre udvalgsbehandling, foreslås det at nedsætte en uafhængig ekspertgruppe. Gruppen skal inden udgangen af 2027 præsentere en færdig model for, hvordan forvaltningsdomstole kan integreres i det danske retssystem med afsæt i grundlovens § 63 om domstolsprøvelse.
Frustration over manglende konsekvenser
Frustrationen over det nuværende system er ikke til at tage fejl af i forslaget, hvor ordfører Torsten Gejl (ALT) retter en hård kritik mod den manglende konsekvens ved kommunale lovbrud på socialområdet:
"Ankestyrelsen har omgjort mange tusinde sager, hvor borgere efter mange års tovtrækkeri endelig har fået den hjælp eller støtte, som de har retskrav på. På trods af det er der ikke en eneste af de kommuner, der har truffet forkerte afgørelser, der har fået en sanktion i form af skærpet tilsyn eller bøder. Efter forslagsstillernes opfattelse betyder det, at kommunerne fuldstændig risikofrit kan fortsætte med at træffe forkerte afgørelser."
Ekspertgruppens opgaver og mandat
Ekspertgruppen skal ifølge B 18 blandt andet belyse, hvorvidt domstolene skal have pligt til at oplyse sager ex officio, muligheden for opsættende virkning, og om forvaltningsdomstole bedst forankres som selvstændige organer eller som specialiserede afdelinger ved byretterne, tilsvarende Familieretten.
Målrettet indsats for anbragte børn
Sideløbende med det brede undersøgelsesarbejde i B 18, er Folketinget dags dato begyndt 1. behandlingen af et mere specifikt og handlingsorienteret beslutningsforslag fremsat af Danmarksdemokraterne, med Karina Adsbøl og Inger Støjberg i spidsen.
Krav om en akut handlingsplan
Dette forslag udspringer af en række stærkt kritiske beretninger fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen, der har påpeget systematiske svigt i kommunernes behandling af sager om anbringelse og tvangsbortadoption af børn. Danmarksdemokraternes forslag kræver en akut handlingsplan, der ikke blot skal sikre børnenes og plejefamiliernes retssikkerhed her og nu, men som også specifikt skal indeholde en model for en forvaltningsdomstol dedikeret til netop disse indgribende sager.

Beskyttelse af samfundets mest sårbare
Politisk argumenteres der for, at det er de allermest sårbare borgere, der i dag betaler prisen for kommunernes sagsbehandlingsfejl. Et uvildigt kontrolorgan, der kan efterprøve og eventuelt stoppe kommunale afgørelser om tvangsanbringelser, anses af forslagsstillerne for at være en absolut nødvendighed for at genoprette tilliden til retsstaten på børneområdet. Forslaget er netop nu under indledende behandling og afventer de politiske tilkendegivelser fra regeringspartierne.
Kort nyt: Revision af reglerne for Statsrevisorerne
På den statsretlige front er der ligeledes aktivitet. Folketinget har fået fremsat beslutningsforslag B 16, som omhandler ændringer af folketingsbeslutningen om statsrevisorernes valg og virksomhed. Forslaget, der endnu er i den tidlige fremsættelsesfase, berører de overordnede rammer for, hvordan Statsrevisorerne – som i øvrigt spiller en nøglerolle i at afdække netop de forvaltningsretlige svigt i kommunerne, som danner baggrund for debatten om forvaltningsdomstole – udpeges og agerer i relation til hverv og økonomiske interesser.






