Danmark går aktivt ind i principiel EU-sag mod techgiganter for at beskytte mediernes ophavsret. Få også overblik over nye krav til .dk-domænet og prislofter på fibernettet.
Kulturministeren kalder det "skamløst tyveri", når tech-giganter som Meta og Google bruger danske nyheder uden at betale. Nu går den danske regering aktivt ind i en principiel sag ved EU-Domstolen for at sætte en stopper for praksissen.
En afgørende kamp om fremtidens medieøkonomi og tech-giganternes magt udspiller sig netop nu i EU, hvor Danmark har valgt at markere en rød linje. Samtidig rykker de danske myndigheder på flere fronter i den nationale it-regulering, hvor der både stilles nye stabilitetskrav til administratoren af vores nationale internetdomæne og lægges op til nye prislofter for leje af fibernet. Endelig tager staten hul på forberedelserne til et af de helt store udbud af juridisk bistand inden for it og databeskyttelse.
Danmark Går Ind i Principiel EU-sag Mod Techgiganter
Regeringen har besluttet at deltage aktivt i den opsigtsvækkende retssag kendt som "Streamz" ved EU-Domstolen. Sagen er anlagt af mastodonter som Google, Meta, Spotify og Sony mod den belgiske regering, og omdrejningspunktet er artikel 15 i det såkaldte DSM-direktiv, som regulerer presseudgivernes ophavsrettigheder.
Dansk intervention og sagens kerne
Tech-giganterne mener, at Belgiens stramme implementering af direktivet strider mod EU-retten. Danmark intervenerer nu direkte til fordel for Belgien og har sendt en delegation til de mundtlige forhandlinger for at sikre en stærk, europæisk beskyttelse af mediehusenes indhold. Sagens kerne er, hvorvidt de store digitale platforme frit kan lade deres brugere dele nyhedsartikler – og om de frit kan bruge dem til at træne deres kunstige intelligens – eller om de skal tvinges til at indgå bindende licensaftaler med medievirksomhederne.
Ministerens kontante udmelding
Sagen kan få massiv præcedensvirkning og skabe grundlaget for en ny kollektiv forhandlingsmodel på tværs af hele Europa.
"Techgiganterne skal ikke have lov at stjæle indhold med arme og ben uden at betale for det. [...] Det handler om at sætte nogle hegnspæle op, så techgiganterne bliver tvunget til at lave aftaler med danske mediehuse – for journalistik er ikke gratis at lave, og derfor skal techgiganterne selvfølgelig også have pungen op af lommen," lyder den kontante udmelding fra kulturminister Zenia Stampe i forbindelse med den danske indtræden i sagen.
Skærpede Regler for Administratoren af det Danske Internetdomæne
Den kritiske infrastruktur bag alle danske hjemmesider får nu fastere rammer med en ny bekendtgørelse for internetdomænet .dk. Fremover stilles der et ufravigeligt krav om, at administratoren af det nationale domæne til stadighed skal have en soliditetsgrad på mindst 20 procent, hvilket selskabets revisor udtrykkeligt skal påtegne og bekræfte i det årlige regnskab.
Organisatoriske rammer for driften
Formålet er at sikre en robust og modstandsdygtig økonomisk drift af det system, som udgør rygraden i den danske del af internettet. Udover de skærpede økonomiske krav fastlægger bekendtgørelsen også præcise organisatoriske rammer. Administratoren skal fremover være organiseret som en forening, hvor ledelsesorganet repræsenterer en bred og afbalanceret skare af internetsamfundet.
Krav til forretningsplan og ledelse
Administratoren forpligtes desuden til hvert år at udarbejde en fremadskuende toårig forretningsplan, der blandt andet skal rumme strategier for lancering af nye produkter, prispolitik og introduktion af nye it-standarder.
| Interessentgruppe | Rettighed i administratorens øverste ledelse |
|---|---|
| Private brugere | Ret til at udpege repræsentanter |
| Professionelle brugere | Ret til at udpege repræsentanter |
| Internetbranchen (leverandører) | Ret til at udpege repræsentanter |
Nye Prislofter for Fiberleje i Høring
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop udsendt udkast til nye og afgørende afgørelser, der vil sætte rammerne for 13 danske fibernetselskaber i de kommende fem år. Markedet for fiberforbindelser er i store dele af Danmark kendetegnet ved at være et naturligt monopol, fordi der oftest kun er gravet én fysisk fiberforbindelse ind til den enkelte husstand.
Hævede prislofter og bagvedliggende årsager
For at forhindre, at fiberejeren misbruger sin position til at holde konkurrenter ude, fastsætter myndighederne prislofter for, hvad det må koste for andre udbydere at leje sig ind på nettet. I de nye udkast lægges der op til, at disse prislofter bliver hævet i forhold til det hidtidige niveau. Stigningen skyldes ifølge styrelsen tre primære faktorer: de generelt stigende markedspriser på udstyr, et højere renteniveau i samfundet, og endelig de markant øgede omkostninger til at opretholde en tidssvarende cybersikkerhed mod hackerangreb på den kritiske infrastruktur.
Markedets aktører og afgørelser
Fem af fibernetselskaberne – Aura, BornFiber, EnergiFyn, Fibia og Norlys – undgår direkte påbud, da de har valgt at afgive frivillige tilsagn, som styrelsen står til at godkende. Anderledes ser det ud for TDC, der får pålagt direkte forpligtelser, fordi selskabet ikke indleverede tilsagn, som myndighederne fandt acceptable.
Staten Forbereder Udbud af IT-retlig og GDPR-rådgivning
For advokathuse med tunge specialer inden for it-ret og databeskyttelse åbner der sig i disse uger en betydelig mulighed for at blive fast rådgiver for den danske stat. Økonomistyrelsen har officielt igangsat en markedsdialog som optakt til et kommende, tværgående udbud af rammeaftaler.
Stigende behov for specialiseret rådgivning
Disse aftaler skal fremover dække statslige myndigheders stigende behov for højt specialiseret juridisk rådgivning inden for komplekse landvindinger som cloud-løsninger, implementering af kunstig intelligens, national cybersikkerhed og den løbende overholdelse af den europæiske databeskyttelsesforordning (GDPR).
Udvælgelse og markedsdialog
Processen skydes i gang ved, at Økonomistyrelsen udvælger op til ni advokatvirksomheder til individuelle dialogmøder i august. Prioriteringen vil klart falde på leverandører, som kan dokumentere bred erfaring og tilstrækkelig kapacitet til at rådgive kunder i statens størrelsesorden. De advokathuse, der ikke inviteres til møderne i Landgreven, vil få mulighed for at byde ind med skriftlige besvarelser.
