Folketinget har netop godkendt statsregnskabet for 2024 samt vedtaget lovforslaget om tillægsbevilling for 2025. Samtidig er der fremsat et omfattende lovforslag om færre byrder for fonde.
Folketinget har netop sat det formelle politiske punktum for statens finanser for 2024 med vedtagelsen af det årlige statsregnskab. Samtidig præsenterer erhvervsminister Martin Lidegaard et vidtfavnende lovforslag, der ikke blot fjerner tunge byrder for landets fonde, men også slår hårdt ned på fuskere i ejendomsmæglerbranchen og afliver Revisorrådet.
Godkendelse af statsregnskabet
Før sommerferien for alvor sænker sig over Christiansborg, har Folketinget formelt godkendt statens regnskaber. Ved 2. og sidste behandling den 25. juni 2026 stemte folketingssalen for godkendelsen af statsregnskabet for finansåret 2024. Lovgivningsmæssigt er dette en fast procedure fastsat i grundlovens § 47, som afslutter den parlamentariske kontrol med regeringens brug af skatteborgernes penge for det pågældende år.
Tillægsbevilling for finansåret 2025
I samme ombæring har Folketinget ved 3. behandling endeligt vedtaget lovforslaget om tillægsbevilling for finansåret 2025. Lovforslaget blev fremsat af finansminister Nicolai Wammen (S) og fungerer som en lovteknisk oprydning. > Lovforslagets formål er at formalisere bevillingsændringer, som i 2024 er foretaget på forventet efterbevilling. Lovforslaget har således en bevillingsretlig, men ikke en statsfinansiel funktion. Med vedtagelsen af de to forslag er der nu skabt fuld bevillingsmæssig dækning for de dispositioner og uforudsete udgifter, som staten har afholdt. Dermed kan der trækkes en streg i sandet for den statslige regnskabsaflæggelse i denne omgang.
Opgør med fondsbureaukrati og skærpet kontrol med mæglere
Mens regnskaberne blev lukket i folketingssalen, tog et nyt stort erhvervspolitisk lovforslag sin spæde start. Erhvervsminister Martin Lidegaard har fremsat et omfattende lovforslag, som fungerer som en regulær oprydning i erhvervslivets regelsæt – med både pisk og gulerod.
Lettelser for erhvervsdrivende fonde
For de erhvervsdrivende fonde er der udsigt til markante byrdelettelser. I dag er fonde ofte underlagt dobbeltadministration, men med det nye forslag fjernes Civilstyrelsens rolle som permutationsmyndighed. Fremover skal ændringer i en fonds formål eller en eventuel opløsning kun kræve tilladelse fra fondsmyndigheden.
Skærpet kontrol og gennemsigtighed
Men forslaget rummer meget mere end fondsjura. Erhvervsstyrelsen får nu skarpere tænder over for ejendomsmæglere. Fremover vil styrelsen få lovhjemmel til blankt at afvise en godkendelse som ejendomsmægler, hvis ansøgerens straffeattest indikerer en nærliggende risiko for misbrug af hvervet. For at skabe yderligere gennemsigtighed i erhvervslivet, åbnes der op for, at oplysninger om konkurskarantæner vil blive offentliggjort i CVR-registret, så samarbejdspartnere kan se, hvem de handler med. Samtidig benytter erhvervsministeren lejligheden til at rydde op i flere nævn og registre: Revisorrådet skal nedlægges, og det samme gælder for registreringsordningen for socialøkonomiske virksomheder.
Kontrolkøbere og unges sundhed
Lovforslaget fungerer desuden som den lovmæssige ramme for at indfri en bred politisk aftale om unges sundhed: > Forslaget gennemfører en politisk aftale fra oktober 2025 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om at forlænge ordningen med unge kontrolkøbere til den 30. juni 2028 og justere bødeniveauet for salg af tobak, nikotin og alkohol til mindreårige. At teksten eksplicit henviser til SVM-regeringen som "den daværende regering", vidner om de politiske omvæltninger, der har præget perioden frem mod forslagets fremsættelse. Lovforslaget vil nu overgå til udvalgsbehandling i Erhvervsudvalget, inden det skal debatteres i Folketingssalen.
