B 16 om ændring af reglerne for statsrevisorernes valg og virksomhed er fremsat i Folketinget. Samtidig er beslutningsforslaget om godkendelse af statsregnskabet for 2024 sendt til 1. behandling.
Et sjældent enigt statsrevisorkollegium lægger op til et markant opgør med egne privilegier. Med fremsættelsen af beslutningsforslag B 16 står fremtidige statsrevisorer til at miste retten til egenpension og efterindtægt, mens Folketinget sideløbende har taget hul på den endelige godkendelse af statsregnskabet for 2024.
Opgør med statsrevisorernes pensionsprivilegier
Det hører til sjældenhederne, at politikere frivilligt afskærer sig fra lukrative pensionsordninger, men det er præcis, hvad et samlet statsrevisorkollegium nu foreslår. Beslutningsforslaget B 16, der netop er fremsat den 16. juni 2026 af Søren Gade (V), Leif Lahn Jensen (S), Karsten Hønge (SF), Morten Messerschmidt (DF) og Lars-Christian Brask (LA), tegner et markant skifte i arbejdsvilkårene for Danmarks øverste regnskabsvogtere.
Forslaget udspringer af Folketingets seneste vederlagsreform og har til formål at modernisere statsrevisorernes vilkår, så de fremover flugter med de nye, mere gennemsigtige regler for folketingsmedlemmer og dermed trækkes væk fra forældede tjenestemandsvilkår.
Afskaffelse af egenpension og efterindtægt
Den absolut mest iøjnefaldende ændring er afskaffelsen af de særlige pensionsrettigheder. Af forslagets bemærkninger fremgår det utvetydigt:
"Forslaget indebærer sammen med ophævelsen af folketingsbeslutningens §§ 12-15, at statsrevisorer og efterlevende ægtefæller efter statsrevisorer ikke fremover kan opnå pension for hvervet som statsrevisor."
Også den såkaldte "efterindtægt" til pårørende, hvis en statsrevisor afgår ved døden, bliver streget. Der indføres dog en overgangsordning for at beskytte rettigheder for de statsrevisorer, der er tiltrådt inden lovens forventede ikrafttrædelse den 1. oktober 2026. For disse hæves pensionsalderen dog fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.
Moderne vilkår for løn og orlov
Selvom den lukrative pensionsordning forsvinder, fastholdes selve lønniveauet for det indflydelsesrige hverv. Vederlaget vil fremover udgøre 36 procent af et almindeligt folketingsmedlems løn i stedet for at være koblet til statens lønskala. For at bringe vilkårene endnu tættere på arbejdsmarkedets standarder, indføres der desuden moderne orlovsregler. Fremover vil statsrevisorer have formel ret til op til 12 måneders barsels- og adoptivorlov, ligesom fravær ved sygdom eller pleje af pårørende bliver skrevet ind i regelsættet. Det gør det samtidig lettere for kollegiet at indkalde stedfortrædere ved kortere fravær ned til syv dage.
B 16 er i øjeblikket under fremsættelse og afventer Tingets videre behandling.
Statsregnskabet for 2024 er sendt til endelig vedtagelse
Mens statsrevisorerne får justeret de formelle rammer om deres eget hverv, ruller frugten af deres primære arbejde videre gennem det parlamentariske system. Den 9. juni 2026 nåede Folketinget en formel milepæl, da beslutningsforslaget om godkendelse af statsregnskabet for finansåret 2024 var til 1. behandling i salen og efterfølgende blev sendt direkte videre til 2. behandling.
Grundig revision af statens økonomi
Statsregnskabet for 2024 har i de forgangne måneder været igennem den helt store revisionsmaskine hos både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne. I februar 2026 afgav Statsrevisorerne deres endelige betænkning, hvor de vurderede, at det samlede regnskab, som dækker statens enorme indtægter, udgifter, aktiver og passiver, overordnet set er "rigtigt og dermed uden væsentlige fejl".
Forbehold for to ministeriers regnskaber
Revisionsprocessen er dog ikke forløbet uden ridser i lakken hos visse ministerier. Undervejs fandt Statsrevisorerne det blandt andet utilfredsstillende, at Rigsrevisionen for tredje år i træk måtte tage forbehold for Erhvervsministeriets regnskab på grund af væsentlige fejl i en specifik pulje af Covid-19-sager. Også Kulturministeriet fik en anmærkning for at have overtrådt bevillingsreglerne ved at indgå en aftale om byggeprojektet 'Filmtaget' uden nødvendig hjemmel.
Endelig politisk godkendelse i sigte
Trods disse forbehold har Folketinget nu taget formelt hul på at lukke regnskabet. Med sagens fremrykning direkte til 2. behandling tyder alt på, at folketingsbeslutningen jævnfør grundlovens § 47 om kort tid endegyldigt vedtages, hvormed den politiske godkendelse af 2024-økonomien er i hus.
Rigsrevisionen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sund og Baelt