Folketinget har netop 1. behandlet et beslutningsforslag om endelig godkendelse af statsregnskabet for 2024. Samtidig er B 16 om statsrevisorernes valg og virksomhed blevet fremsat.
Folketingets statsrevisorer står til at miste deres lukrative særpensioner i et nyt forslag, der trækker tråde direkte til det nylige opgør med politikernes egne vederlag. Samtidig har Folketinget netop taget første skridt til at give den endelige parlamentariske blåstempling af statens regnskab for 2024.
Opgør med statsrevisorers pensioner og vederlag
I kølvandet på den store vederlagsreform for folketingsmedlemmer og ministre er turen nu kommet til Statsrevisorerne. Et enigt statsrevisorkollegium står selv bag beslutningsforslaget (B 16), som netop er blevet fremsat af en bred koalition bestående af Venstre, Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Slut med egenpension og nye lønvilkår
Forslaget er et regulært opgør med de hidtidige løn- og pensionsvilkår. Hvis loven stemmes igennem, vil det betyde et endegyldigt farvel til den såkaldte 'egenpension' samt 'efterindtægt' til pårørende for fremtidige statsrevisorer. I stedet for at være bundet op på statens tjenestemandsskala (skalatrin 51), skal statsrevisorernes vederlag fremover udgøre præcis 36 procent af et folketingsmedlems vederlag.
I bemærkningerne til lovforslaget gøres bevæggrundene klare:
"Formålet med dette beslutningsforslag, som fremsættes efter indstilling fra et enigt statsrevisorkollegium, er, at statsrevisorernes vilkår for vederlag og orlov moderniseres."
Nye regler for orlov og fravær
Udover de rent økonomiske rammer bliver der også strammet op på reglerne for fravær. Fremover vil statsrevisorer få mulighed for at tage orlov ved sygdom, pleje af nærtstående eller graviditet og adoption på op til 12 måneder – alt sammen på vilkår, der i langt højere grad spejler de rettigheder, der gælder for medlemmerne af Folketinget. For nuværende statsrevisorer indføres der dog en række overgangsordninger for at beskytte allerede optjente rettigheder.
Beslutningsforslaget er i øjeblikket fremsat og afventer Folketingets videre udvalgs- og salbehandling.
Den konstitutionelle blåstempling af statens forbrug i 2024
Et andet centralt element i Folketingets økonomiske kontrolfunktion udspillede sig den 9. juni, da forslaget om den endelige godkendelse af statsregnskabet for 2024 blev 1. behandlet i salen.
Et forfatningsretligt krav
Behandlingen af statsregnskabet er langt fra blot en formssag for Folketinget, men derimod et ufravigeligt forfatningsretligt krav nedfældet i grundlovens § 47. Det er gennem denne folketingsbeslutning, at parlamentet formelt verificerer og godkender, at regeringen og ministerierne rent faktisk har forvaltet statens midler i overensstemmelse med de bevillinger, der blev givet på finansloven for året.
Som det fremgår af forslagets centrale præmis:
Folketingsbeslutning om godkendelse af statsregnskabet for 2024.
Klar til andenbehandling
Sagen er nu fremmet og sendt direkte videre til 2. behandling uden at skulle forbi et udvalg først. Forslaget er dermed fortsat under igangværende behandling og mangler blot den sidste formelle godkendelse, før statens finansielle bøger for 2024 kan lukkes endegyldigt.
Rigsrevisionen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Danmarks Grundforskningsfond