Skatteministeren har genfremsat L 1, der afskaffer chokolade- og kaffeafgiften. Samtidig skal Folketinget behandle adskillige nye forslag om at sænke afgifterne på benzin og diesel markant i 2026.
Et folkeligt pres har tvunget et borgerforslag om historisk lave brændstofafgifter hele vejen ind i folketingssalen, alt imens den mere end 100 år gamle chokoladeafgift omsider ser ud til at få dødsstødet efter måneders politisk zigzag-kurs.
Politisk drama og et folketingsvalg kom på tværs, men nu fremsætter Skatteministeriet endnu en gang det lovforslag, der skal aflive den udskældte chokolade-, sukker- og kaffeafgift. L 1 er en genfremsættelse af lovforslaget (tidligere L 125), der oprindeligt var en central hjørnesten i aftalen om finansloven for 2026 mellem SVM-regeringen og Det Konservative Folkeparti.
En afgift med over 100 års historie
Afgiften, der har eksisteret i over et århundrede, blev genstand for massiv debat og tvivl under valgkampen, hvor branchen – herunder bagere og chokoladeproducenter – langede hårdt ud efter magtpartiernes vaklen. Lovforslaget nåede at falde bort ved valgets udskrivelse, men med den aktuelle genfremsættelse er målet fastsat: Afskaffelsen skal gennemføres hurtigst muligt.
I lovforslagets bemærkninger ridses rammerne for den fornyede lovgivningsproces op:
"Med dette lovforslag genfremsættes de dele af lovforslag L 125, der vedrører afskaffelse af chokolade- og sukkervareafgiften og kaffeafgiften, med henblik på at lovforslaget kan blive behandlet og vedtaget af Folketinget, således at det kan træde i kraft den 1. juli 2026, som forudsat i lovforslag nr. L 125."
Transport og pendlerøkonomi: Lavere afgifter eller højere fradrag?
På Christiansborg er der i øjeblikket udtalt fokus på at lette de økonomiske byrder for bilisterne, men lovgivningsarbejdet afspejler en politisk kløft mellem dem, der foretrækker øgede skattefradrag, og dem, der kræver direkte afgiftsnedsættelser ved pumpen. Begge veje er nu formelt bragt til torvs i folketingssalen.
Forhøjet befordringsfradrag på vej
Som et politisk svar på de høje brændstofpriser har regeringen fremsat L 4, der indebærer en markant forhøjelse af befordringsfradraget for hele indkomståret 2026. Lovforslaget vil isoleret set koste statskassen omkring 2,6 milliarder kroner, hvilket delvist finansieres af reserven til den grønne skattereform.
Konkret foreslås det at hæve den almindelige kilometertakst for kørsel mellem 24 og 120 kilometer pr. arbejdsdag med 0,89 kr., mens taksten for kørsel ud over 120 kilometer forhøjes med 0,45 kr. For pendlere og SU-modtagere, der er bosiddende i yderkommuner eller på småøer, skrues der yderligere op med en forhøjelse på 0,98 kr. pr. kilometer. Samtidig foreslås loftet for lavindkomsttillægget hævet markant fra 15.400 kr. til 30.800 kr.
Massivt pres for at sænke benzin- og dieselafgifter
Mens regeringen satser på fradrag, er Folketinget sat i stævne for at behandle tre særskilte beslutningsforslag, der angriber selve brændstofpriserne direkte. Mest opsigtsvækkende er B 14, som er et borgerforslag bakket op af mere end 50.000 underskrivere. Forslaget er båret frem af Dansk Folkeparti og præsenteres tværpolitisk for at tvinge regeringen til at sænke afgifterne på benzin og diesel til EU's absolutte minimumsniveau, samt at reducere momsen på brændstof fra 25 til 15 procent.
I borgerforslagets bemærkninger rettes der en skarp politisk kritik af Socialdemokratiet og Venstre, som beskyldes for at have løbet fra deres tidligere tilkendegivelser:
"Under valgkampen fik vores forslag medløb fra bl.a. socialdemokratiske toppolitikere, der indfandt sig på diverse tankstationer og tog selfies [...] Ikke desto mindre sagde begge partier »nej tak«, da Dansk Folkeparti stillede forslag om netop det efter folketingsvalget. Magtpartierne blokerede simpelt hen muligheden for at give billigere benzin og diesel til danskere."
Sideløbende med borgerforslaget skal Folketinget også behandle B 2 og B 4. Begge disse beslutningsforslag har samme omdrejningspunkt: At pålægge regeringen hurtigst muligt at gennemføre lovændringer, der nedsætter afgifterne på brændstof til vejtransport til EU’s minimumssatser i resten af 2026.
Ny samlet ejendomskategori for natur og landbrug
Udover forbrugs- og transportafgifterne varsler det nyligt fremsatte lovforslag L 3 væsentlige ændringer for boligejere i landzoner samt en overordnet forenkling af det udskældte ejendomsvurderingssystem. L 3 er, med få undtagelser, en genfremsættelse af det tidligere L 124.
Overgangsordning skal beskytte nuværende boligejere
Kernen i lovforslaget er en model, hvor ejendomme beliggende i landzone fra den 1. januar 2027 som udgangspunkt vil blive samlet under én fælles ejendomskategori gældende for landbrugs-, skov- og naturejendomme. For ikke at ramme nuværende boligejere med pludselige skattesmæk introduceres der en overgangsordning, hvor ejere kan fastholde deres ejendoms nuværende status som ejerbolig, indtil ejendommen skifter ejer.
Indekserede ejendomsvurderinger for 2026 og 2027
Derudover foreslår regeringen en forenkling af ejendomsvurderingerne for 2026 og 2027. Disse skal gennemføres som rent indekserede vurderinger uden klageadgang, i lighed med modellen for 2024 og 2025. Boligejere får dog mulighed for at anmode om en almindelig vurdering, såfremt de kan sandsynliggøre, at den indekserede ejendomsværdi afviger med mere end 20 procent fra den reelle handelspris. Lovforslaget vil også, med tilbagevirkende skattemæssig virkning fra kalenderåret 2022, introducere et lempeligere ejendomsbeskatningsgrundlag for landets kolonihavegrunde.
Lægemiddelstyrelsen
