Omkring 1.100 familier om året mister en retlig forælder, mens barnet er under 18 år. Med L 59 får den efterlevende ret til 12 ugers fravær med barselsdagpenge – en helt ny orlovstype i barselsloven. Samme uge blev regningen for barsel sendt videre til de private arbejdsgivere: bidraget til Barsel.dk foreslås hævet til 2.300 kr. pr. fuldtidsansat.
Tolv uger regnet fra dagen efter dødsfaldet
Beskæftigelsesministeren har fremsat L 59, der indsætter et nyt stykke i barselslovens § 13. Bestemmelsen rummer i dag sorgorloven til forældre, der mister et barn under 18 år. Nu udvides paragraffen med den modsatte situation: Barnet lever, men den anden forælder er død.
Fraværsretten er på 12 uger og regnes fra dagen efter dødsdagen. Perioden ligger fast – den kan hverken udskydes eller forlænges – men forælderen kan nøjes med at holde en del af den. Der kræves hverken lægeerklæring eller anden dokumentation for behovet; retten udløses af selve dødsfaldet.
Vi vil gerne give mere ro og støtte til de forældre, som står i en utrolig svær situation.
Sådan begrunder beskæftigelsesministeren forslaget, der udmønter et initiativ fra finanslovsaftalen for 2026. Retten gælder kun, hvis dødsfaldet indtræffer efter lovens ikrafttræden.
Kun retlige forældre er omfattet
Både afdøde og den efterlevende skal være retlige forældre efter børneloven, jf. henvisningen til barselslovens § 23 a, stk. 1. Det er derimod ikke en betingelse, at forældrene boede sammen ved dødsfaldet, eller at den efterlevende bor sammen med barnet under orloven.
Afgrænsningen betyder, at sociale forældre – typisk en forælders ægtefælle eller samlever – står uden for ordningen, selv om de bor sammen med barnet. Det samme gør den gravide, hvis partner dør, før barnet er født. Netop den afgrænsning var det hyppigste kritikpunkt i høringen, hvor LGBT komiteen skrev:
Regnbuefamiliers sorg er ikke anderledes end andre familiers sorg.
Ministeriet har holdt fast i den politiske aftales afgrænsning til retlige forældre.
To slags sorgorlov i samme paragraf
| Barnets død | Den anden forælders død | |
|---|---|---|
| Længde | 26 uger | 12 uger |
| Betingelse | Barnet er under 18 år | Barnet er under 18 år |
| Starttidspunkt | Dagen efter dødsfaldet | Dagen efter dødsfaldet |
| Personkreds | Forældre | Kun retlige forældre |
Falder de to rettigheder sammen, bortfalder de 12 uger. Falder den nye orlov derimod sammen med almindeligt barselsfravær efter fødsel, kan forælderen selv vælge, hvilken fraværsret der bruges først. Den gældende ret til sorgorlov ved et barns død berøres ikke.
Dagpenge, varsling og refusion i den nye orlov
Selve fraværsretten gælder uanset beskæftigelsesstatus. Retten til barselsdagpenge forudsætter derimod, at beskæftigelseskravet i § 27 for lønmodtagere eller § 28 for selvstændige er opfyldt. Modtagere af andre offentlige ydelser – for eksempel kontanthjælp – beholder deres ydelse under orloven og er fritaget for rådighedsforpligtelsen.
For arbejdsgiveren er mekanikken genkendelig fra de øvrige orlovstyper: Lønmodtageren skal varsle fraværet uden ugrundet ophold efter den gældende varslingsregel i barselslovens § 15, stk. 6, og kan ændre længden ved at omvarsle. Betaler arbejdsgiveren løn under fraværet, kan dagpengene hentes hjem som refusion via NemRefusion. Ministeriet vurderer de administrative omkostninger for arbejdsgiverne som ikke-væsentlige.
To detaljer er værd at notere i orlovsadministrationen:
- Delvis genoptagelse af arbejdet kræver aftale med arbejdsgiveren. Ved fuld genoptagelse en hel uge bortfalder dagpengene for den uge; ved delvis genoptagelse udbetales nedsatte dagpenge.
- De øremærkede uger skubbes. Forslaget indsætter et nyt punktum i § 21, stk. 3, så perioden for afholdelse af de 9 øremærkede barselsuger forlænges med perioden for sorgorlov eller barnets hospitalsindlæggelse.
De offentlige merudgifter til barselsdagpenge er opgjort til godt 31 mio. kr. årligt, og samlet 45,7 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Skønnet bygger på, at omkring 65 pct. af de efterladte forældre bruger muligheden. Udbetaling Danmark får knap 5 mio. kr. til it-udvikling og omkring 1 mio. kr. årligt til drift, fremgår det af Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse.
Barselsbidraget stiger til 2.300 kroner pr. fuldtidsansat
Samme dag fremsatte beskæftigelsesministeren L 65, der hæver det årlige bidrag til barselsudligningsordningen Barsel.dk fra 2.200 kr. til 2.300 kr. pr. fuldtidsansat lønmodtager og pr. selvstændigt erhvervsdrivende. Teknisk ændres beløbet i barselsudligningslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., og § 4 a, stk. 1. Forslaget udmønter en indstilling fra ATP's bestyrelse.
| Bidrag pr. fuldtidsansat | Sats |
|---|---|
| Tidligere sats | 1.550 kr. |
| Gældende sats | 2.200 kr. |
| Foreslået sats | 2.300 kr. |
Springet fra 1.550 kr. til 2.200 kr. skete tidligere på året og er dermed ikke en isoleret justering, men anden etape i en samlet stigning på knap 50 pct. på to år. Satserne fremgår af Barsel.dk's oversigt for fuldt omfattede virksomheder.
Øremærket orlov og overenskomster driver udbetalingerne
Forhøjelsen skal sikre, at ordningen forbliver selvfinansierende. Lovforslaget peger på tre forhold: den aktuelle likviditetsbeholdning, de skønnede stigende udbetalinger som følge af barselslovens regler om øremærket orlov, og overenskomstaftalerne på DA/FH-området for 2025-2028, hvor udligningsgrundlaget er forhøjet med i alt 8,6 pct. fordelt på 2,2, 3,4 og 2,8 pct.
Stigningen i udbetalinger var så markant, at Barsel.dk tidligere på året måtte optage en kreditfacilitet. Forhøjelsen skal genetablere et tilstrækkeligt likviditetsberedskab frem mod udgangen af 2028, hvor faciliteten udløber.
Virksomheder i en godkendt privat ordning som DA Barsel er fritaget for bidrag til Barsel.dk, men følger et tilsvarende satsniveau – Dansk Erhverv har gjort status på refusionsloft og bidrag i DA Barsel.
79 mio. kr. mere fra de private arbejdsgivere
Forhøjelsen betyder, at der opkræves 79 mio. kr. mere fra private arbejdsgivere og 9 mio. kr. mere fra selvstændigt erhvervsdrivende end ved uændret sats. Der er ingen konsekvenser for det offentlige.
SMVdanmark bakker i høringssvaret op om ordningen, men ønsker to separate bidragssatser for henholdsvis arbejdsgivere og selvstændige, fordi selvstændige i perioden 2021-2025 har indbetalt flere hundrede millioner kroner mere, end der har været behov for. Ministeriet oplyser, at det er i dialog med ATP om en fremtidig differentiering. Dansk Arbejdsgiverforening og Finanstilsynet havde ingen bemærkninger.
Det skal personalehåndbogen og lønsystemet kunne håndtere
Den nye orlovstype er kort, men den rammer en situation, hvor ingen har tid til at diskutere varsler og dokumentation. Forbered derfor administrationen, inden den første anmodning lander:
- Opret orlovstypen i lønsystemet med egen fraværskode, så de 12 uger ikke forveksles med forældreorlov eller omsorgsdage – og så refusionen kan anmeldes korrekt.
- Skriv ind i personalehåndbogen, at der ikke kræves lægeerklæring eller anden dokumentation, og at fraværet skal varsles uden ugrundet ophold.
- Hold styr på, hvem der er retlig forælder. Medarbejderens samlever eller ægtefælle, der ikke er barnets retlige forælder, har ikke retten – her er det personalepolitikken eller en konkret aftale, der afgør, om der gives fri.
- Aftal delvis genoptagelse skriftligt. Uden aftale er der ikke adgang til at arbejde på nedsat tid i perioden, og dagpengene beregnes derefter.
- Husk de øremærkede uger. Perioden for afholdelse af de 9 øremærkede uger forlænges med sorgorloven, så en medarbejder, der har haft forløbet, ikke mister uger.
- Læg bidragsstigningen ind i lønbudgettet. 100 kr. mere pr. fuldtidsansat lyder beskedent, men skal ses oven på den tidligere forhøjelse fra 1.550 kr.
Begge lovforslag indgår i den pakke af barsels- og beskæftigelsesforslag, som beskæftigelsesministeren fremsatte i Folketingets åbningsuge, og som samlet flytter både rettighederne og regningen på barselsområdet.
