En borger vandt i byretten over Skatteforvaltningen i en sag om rette indkomstmodtager. Skatte- og Vækstministeriet har anket dommen – og beder nu Kammeradvokaten om at få både den sag og en række andre sager om tripelbeskatning sat i bero, indtil Folketinget har ændret reglerne.
Tre skatter af den samme indtjening
Tripelbeskatning opstår, når Skatteforvaltningen anser en person, der har drevet sin virksomhed gennem et selskab, for i virkeligheden at være lønmodtager. Så kan den samme indtjening ramme skattesystemet tre gange, og Skatte- og Vækstministeriet skriver selv, at en selvstændig i den situation kan ende med at betale mere end 100 pct. i skat af sin indtjening.
Når selskabet ikke er rette indkomstmodtager
Bliver selskabet ikke anerkendt som rette indkomstmodtager, flyttes vederlaget skattemæssigt over til personen. Det efterlader tre lag af beskatning:
- Selskabsindkomst i det selskab, der har faktureret og betalt skat af honoraret
- Udbytteskat, når pengene er taget ud af selskabet
- Personlig indkomst hos ejeren, fordi vederlaget rettelig anses for løn
Det er kombinationen, der kan sende den samlede beskatning op over selve indtjeningen – og netop den effekt vil ministeren have Folketinget til at fjerne.
Dommen er anket – og ønskes udsat
Ministeriet har vurderet, at en ny byretsdom er principiel. I sagen fik borgeren medhold i, at vedkommende ikke skulle anses som lønmodtager, og ministeriet har anket dommen. Samtidig har ministeren bedt Kammeradvokaten kontakte borgerens advokat for at opnå enighed om, at sagen udsættes, indtil lovændringen er afklaret.
Kammeradvokaten skal desuden undersøge, om andre retssager om tripelbeskatning kan sættes i bero. Det gælder blandt andet sagen om Rie Nisted Velling, som ministeriet også har anket efter et medhold i byretten i december 2025. Ifølge interesseorganisationen Skattebetalerne kræver Skattestyrelsen 115 pct. i skat af hendes indkomst. Undersøgelsen omfatter også de sager, hvor det er borgeren selv, der har indbragt eller anket afgørelsen.
"Jeg anerkender, at det aldrig må være en minister, der efter forgodtbefindende bestemmer, hvilke borgere, staten skal føre sager imod."
Om udsigten til at få sagerne udsat siger ministeren kort: "Det håber jeg selvsagt kan lade sig gøre."
Udsættelsen kræver både modpart og ret
En udsættelse er ikke noget, ministeriet kan beslutte alene. Den forudsætter, at modparten og retten går med til det, og pressemeddelelsen oplyser ikke, hvornår Kammeradvokaten vender tilbage med sin vurdering.
Tidsplanen for selve regelændringen er til gengæld meldt ud: Af regeringens lovprogram fremgår det, at skatte- og vækstministeren fremsætter et lovforslag om ændring af reglerne i februar 2027. Indholdet er ikke beskrevet. For rådgivere med verserende sager om rette indkomstmodtager er det derfor værd at overveje, om sagen skal søges udsat, før den bliver afgjort efter de regler, der er på vej ud.
Momsfristen skal ned på 20 dage
Marie Brixtofte (V) har stillet skatte- og vækstministeren spørgsmål S 157 om begrundelsen for ministerens forslag om at forkorte momsbetalingsfristerne for selvstændige erhvervsdrivende, iværksættere og andre mindre virksomheder til 20 dage. Spørgsmålet er sat til mundtlig besvarelse den 4. november 2026.
Forslaget stammer fra finanslovsforslaget for 2027, hvor betalingsfristerne for moms harmoniseres til 20 dage, samtidig med at selskabsskatten sænkes fra 22 til 19 pct. For de mindste virksomheder er det en markant opstramning i forhold til de gældende frister:
| Afregningsperiode | Frist efter gældende regler | Efter forslaget |
|---|---|---|
| Måned | Den 25. i måneden efter perioden | 20 dage |
| Kvartal | Den 1. i tredje måned efter perioden | 20 dage |
| Halvår | Den 1. i tredje måned efter perioden | 20 dage |
Hvordan de 20 dage præcist skal regnes, fremgår ikke af spørgsmålet. Men for en halvårsafregnende virksomhed forsvinder op mod to måneders rentefri kredit. Likviditeten er den ene side af sagen; den anden er, at momsen skal være afstemt og indberettet langt hurtigere efter periodens udløb – og at bogholderiet dermed får færre dage til at finde fejlene, inden pengene skal betales.
Forskudsopgørelsen for 2027 venter på tre fradrag
Forskudsopgørelsen for 2027 åbner tirsdag den 24. november – to uger senere end sædvanligt. Skattestyrelsen har udskudt åbningen for at kunne nå at indarbejde en række lovforslag, som Folketinget ventes at behandle i november:
- fradrag for motions- og musikundervisning
- et øget senior beskæftigelsesfradrag
- en forhøjelse af standardfradraget for dagplejere
Ifølge Skatte- og Vækstministeriet kan seniorer få en skattelettelse på op til 9.500 kr. om året i de sidste fem år før pensionsalderen, mens motionsfradraget skal kompensere for, at der efter EU-domme skal lægges moms på blandt andet holdundervisning i fitnesscentre. Fradraget gælder voksne over 30 år, mens undervisning af børn og unge under 30 år fortsat er momsfri. Flere af initiativerne ventes at få virkning allerede for indkomståret 2026.
"Forskudsopgørelsen er overblikket over din økonomi næste år, og det er her, at du kan sikre, at du bruger dine fradrag og betaler den rigtige skat"
Sådan siger underdirektør Ulrick Junge fra Skattestyrelsen. Behovet er til at få øje på: ved årsopgørelsen for 2025 havde godt 800.000 borgere betalt for lidt i skat og skulle i gennemsnit efterbetale 9.850 kr. – i alt 7,9 mia. kr. For løn- og HR-funktioner er det et oplagt tidspunkt at minde medarbejdere om at tjekke tallene, før januarlønnen køres.
Iværksætternes vilkår i salen den 4. november
Samme dag som spørgsmålet om momsfristerne skal skatte- og vækstministeren svare på et bredere spørgsmål om iværksætterne. Mathilde Hjort Bressum (V) spørger i S 153, om ministeren mener, at regeringen har iværksat tilstrækkeligt med initiativer til at forbedre vilkårene for danske iværksættere.
De tre sager rammer den samme målgruppe: den selvstændige, der risikerer at få sit selskab tilsidesat som rette indkomstmodtager, som skal afregne moms hurtigere end i dag, og hvis personlige skat afhænger af fradrag, der endnu ikke er vedtaget. Den 4. november bliver svarene på både momsfristen og iværksætterdagsordenen givet fra talerstolen – mens lovforslaget om tripelbeskatningen først ventes i februar.
