Arbejdsgivere kan i 2027 ikke længere anmode om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaring i Nemrefusion. Funktionen forsvinder, fordi jobafklaringsforløbene afskaffes – men en ny overgangsregel holder liv i de sager, kommunen har nået at afgøre i tide.
Samtidig ligger FerieKonto-bidraget stille på 4 kr. pr. ansat om måneden, bidraget til fonden for udstationerede er fortsat 0 kr., og en udtalelse om erhvervsevnetab fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stiger til 28.000 kr.
Nemrefusion mister refusionen af ressourceforløbsydelse
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om Nemrefusion i høring. Den er en efternøler til de 47 bekendtgørelser og 9 vejledninger, der udmønter de sidste dele af beskæftigelsesreformen, og høringsbrevet kalder ændringerne for rene konsekvensrettelser:
"Konsekvensændringerne følger af afskaffelse af jobafklaringsforløb samt nye paragrafnumre i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats."
For lønkontoret er konsekvensen alt andet end teknisk. Jobafklaringsforløbene er et af de initiativer, der følger med den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og dermed forsvinder også den refusionskanal, arbejdsgivere i dag bruger, når en medarbejder er gået fra sygedagpenge til jobafklaring.
Funktionen udgår af listen over, hvad Nemrefusion skal kunne
Efter den gældende bekendtgørelse skal Nemrefusion understøtte "arbejdsgiverens anmodning om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpolitik". Den henvisning slettes, og de efterfølgende numre i § 1, stk. 1, rykker en plads op.
Samtidig tilpasses undtagelsen i § 1, stk. 3, om hvilke anmodninger der ikke tilbageføres til arbejdsgiveren. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring tages ud af opremsningen, og henvisningen ændres fra "stk. 1, nr. 2, 3 og 4" til "stk. 1, nr. 2 og 3".
Resten af systemet er uberørt. Sygedagpenge, barselsdagpenge, løntilskud, fleksjobtilskud, voksenlærlinge, mentorstøtte og tilskud til selvstændige kører videre med ventefunktion, advisering, underretningsbreve og fuld sporbarhed som i dag – og Nemrefusion er fortsat gratis for virksomheder, a-kasser og selvstændige.
Overgangsreglen afhænger af, hvornår retten indtrådte
Den nye § 9, stk. 3, sikrer, at verserende sager ikke falder mellem to stole:
"Bekendtgørelse nr. 509 af 24. maj 2024 finder fortsat anvendelse for arbejdsgivere med ansatte, hvor kommunen senest den 31. december 2026 har truffet afgørelse om, at de har ret til et jobafklaringsforløb og for personer, hvor retten til et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om sygedagpenge er indtrådt inden den 1. januar 2027 …"
Der er altså to spor at holde styr på:
- Afgørelsessporet: Kommunen har truffet afgørelse om ret til jobafklaringsforløb senest 31. december 2026.
- Retsindtrædelsessporet: Retten er indtrådt efter sygedagpengelovens § 24 a inden årsskiftet – også selv om kommunen ikke har nået at træffe afgørelse.
Det andet spor er værd at notere i refusionsstyringen. En medarbejder, hvis sygedagpenge er ophørt ved revurderingstidspunktet lige før årsskiftet, kan altså fortsat udløse refusion efter den gamle bekendtgørelse, selv om kommunens afgørelse først lander i det nye år.
Nye paragrafnumre rammer løntilskud, fleksjob og mentortilskud
Den nye hovedlov er bygget helt om, og derfor skal samtlige henvisninger i bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skiftes ud. Det berører de ordninger, som løn- og HR-afdelinger anmelder hyppigst:
| Ordning i Nemrefusion | Gældende henvisning | Ny henvisning i udkastet |
|---|---|---|
| Løntilskud | kapitel 12 | kapitel 14 |
| Løntilskud til personer i fleksjob (gammel ordning) | § 133, stk. 1 og 3 | § 115, stk. 2 og 3 |
| Refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaring | § 69 t i aktivloven | Udgår |
| Løntilskud til personer i voksenlære | § 159 | kapitel 21 |
| Tilskud til mentorfunktion | kapitel 26 | kapitel 16 |
| Tilskud til selvstændige erhvervsdrivende | § 136 | § 118 |
Udkastet er offentliggjort med ændringsmarkeringer, så de endelige numre først ligger fast, når loven er vedtaget. Pointen for praksis er, at interne vejledninger, skabeloner og systemopsætninger, der citerer paragraffer i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal gennemgås – ikke bare i refusionsanmeldelsen, men også i ansættelseskontrakter og tilskudsaftaler, hvor hjemlen står nævnt.
FerieKonto koster fortsat 4 kroner pr. ansat om måneden
Administrationsbidraget til FerieKonto fastsættes hvert år efter indstilling fra ATP, og for 2027 lander satsen på 4 kr. pr. lønmodtager pr. måned. Det er første gang i flere år, at satsen ikke falder:
| År | Bidrag pr. lønmodtager pr. måned |
|---|---|
| 2023 | 11,00 kr. |
| 2024 | 9,50 kr. |
| 2025 | 6,00 kr. |
| 2026 | 4,00 kr. |
| 2027 | 4,00 kr. |
Beregningsreglen er den samme som hidtil, og den er værd at kende, hvis man undrer sig over opkrævningen:
"Den enkelte arbejdsgivers betaling for administrationen beregnes pr. lønmodtager, således at arbejdsgiveren betaler et bidrag pr. CPR-nr., der er foretaget indberetning for pr. måned."
Der betales altså ét bidrag pr. ansat pr. måned – uanset hvor mange indberetninger der er foretaget, og uanset om der er tale om en korrektion af en tidligere måned. En virksomhed med 100 indberettede medarbejdere betaler 1.200 kr. pr. kvartal og 4.800 kr. om året.
Bidraget opgøres og opkræves kvartalsvis og efterreguleres ikke. Det kan kun korrigeres manuelt i særlige tilfælde, og kun hvis arbejdsgiveren selv henvender sig. Opdager lønkontoret en fejl i antallet af indberettede CPR-numre, skal der altså reageres aktivt.
Nul kroner i ordinært bidrag til fonden for udstationerede
Det ordinære bidrag til Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) fastsættes igen til 0 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Det gælder begge opkrævningsspor: både danske arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag, og udenlandske arbejdsgivere med anmeldelsespligt til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT).
Begrundelsen er fondens likviditet:
"De beregningsforudsætninger, der ligger til grund for udkastet til bekendtgørelsen om bidragets størrelse i 2027, er baseret på, at der er opbygget tilstrækkelig likviditet i ordningen til at finansiere driften mv."
Nulsatsen må ikke forveksles med, at ordningen er uden økonomisk risiko for virksomheder, der bruger udenlandske underleverandører. Det ekstraordinære bidrag efter AFU-lovens § 4 berøres ikke af bekendtgørelsen. Når fonden har dækket et løntilgodehavende, som er fastslået i det fagretlige system, opkræves arbejdsgiveren som udgangspunkt 25 pct. af det samlede løntilgodehavende – og betaler den udenlandske arbejdsgiver ikke, kan regningen gå videre til den første danske hvervgiver.
For virksomheder, der entrerer med udenlandske tjenesteydere, er den praktiske konsekvens uændret: kontrollen med, om underleverandøren har anmeldt korrekt i RUT og betaler overenskomstmæssig løn, er stadig billigere end et ekstraordinært bidrag bagefter.
Udtalelser om erhvervsevnetab stiger til 28.000 kroner
Den årlige takstbekendtgørelse på arbejdsskadeområdet deler sig i to: selve arbejdsskadesagerne holdes i ro, mens de udtalelser, der bruges i private erstatningssager, bliver dyrere.
| Ydelse | 2026 | 2027 |
|---|---|---|
| AES' behandling af arbejdsskadesager | 4.807 kr. pr. delafgørelse | 4.807 kr. pr. delafgørelse |
| Sager efter PTSD-loven | 4.807 kr. pr. sag | 4.807 kr. pr. sag |
| Ankestyrelsens behandling | 10.700 kr. pr. delafgørelse | 10.700 kr. pr. delafgørelse |
| AES-udtalelse om erhvervsevnetab | 26.378 kr. | 28.000 kr. |
| Øvrige AES-udtalelser, fx om varigt mén | 10.113 kr. | 11.000 kr. |
Stigningerne svarer til 6,1 pct. for erhvervsevnetab og 8,8 pct. for de øvrige udtalelser inklusive pris- og lønregulering. Pengene er øremærket:
"Denne forhøjelse skal anvendes til fortsat at reducere den negative nuværende egenkapital for de private erstatningssager."
Udtalelserne indhentes efter erstatningsansvarslovens § 10, hvor både skadelidte og skadevolder kan bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurdere méngrad og erhvervsevnetab. Beløbet skal indbetales samtidig med anmodningen, og taksten for erhvervsevnetab betales særskilt, hvis der også bedes om en vurdering af, hvornår det var muligt at skønne over den fremtidige erhvervsevne. For selvforsikrede kommuner, regioner og staten samt for forsikringsselskaber betyder det, at budgettet til sagkyndige vurderinger i personskadesager skal løftes, mens betalingen pr. delafgørelse i de almindelige arbejdsskadesager ligger fast.
