EU-ombudsmand undersøger afslag på aktindsigt i von der Leyens sms'er

Afvisning og manglende stillingtagen

En journalist har anmodet om aktindsigt i tekstbeskederne, men Kommissionen har afvist anmodningen med henvisning til beskyttelsen af offentlighedens interesse i internationale relationer. I et forvaltningsretligt og dansk perspektiv er det særligt opsigtsvækkende, at Kommissionen i sin afvisning undlod at tage stilling til, hvorvidt tekstbeskederne overhovedet udgør "dokumenter" i aktindsigtsreglernes forstand.

Paralleller til slettede beskeder i Minksagen

I Danmark har spørgsmålet om sms-beskeders status som aktindsigtsundergivne dokumenter været intenst debatteret – ikke mindst i kølvandet på Minksagen, hvor sletning, bevaringspligt og journaliseringspligt af digital kommunikation på højeste niveau stod centralt. Ombudsmandens undersøgelse af Kommissionen adresserer netop disse forvaltningsretlige kerneprincipper og skal afklare, om beskederne overhovedet er blevet eftersøgt, bevaret eller potentielt gået tabt gennem automatisk sletning.

Ombudsmand Teresa Anjinho fastslår, at offentligt ansatte og embedsmænds tekstbeskeder bør bevares for at sikre uafhængige organers mulighed for at efterprøve, om afgørelser er truffet på et korrekt forvaltningsretligt grundlag.

Et mønster af manglende gennemsigtighed

Sagen indtegner sig i et voksende mønster, hvor Kommissionens åbenhed omkring uformel digital kommunikation gentagne gange er blevet udfordret af tilsynsmyndighederne:

Beskyttelse af den danske valginfrastruktur

I en dansk stats- og forfatningsretlig kontekst berører forslaget fundamentale spørgsmål om valgintegritet og beskyttelse af den demokratiske infrastruktur. Rapporten lægger op til at etablere et europæisk center for demokratisk modstandskraft, som skal funderes i en bindende retsakt med klare operationelle parametre. Udvalget kræver desuden, at medlemsstaternes valginfrastruktur officielt klassificeres som kritisk infrastruktur, hvilket vil skærpe sikkerhedskravene markant for de danske valgmyndigheder under fremtidige folketings- og kommunalvalg.

Skærpede krav til tech-platforme

For at dæmme op for online indblanding foreslår udvalget konkrete indgreb mod tech-platforme, der rækker ud over de nuværende DSA-regler. Der stilles blandt andet krav om hurtigere reaktioner på bot-drevne kampagner, strikse tiltag mod ondsindede deepfakes samt et opgør med adfærdsbaseret politisk annoncering. For at forebygge proxyfinansiering af politiske kampagner foreslås tillige et "kend din donor"-princip for kryptovaluta. Jurister og praktikere kan med fordel orientere sig direkte i komitéens Adopted compromise text.

»Udenlandsk informationsmanipulation, desinformation og hybride indblandinger bliver stadig mere sofistikerede og koordinerede. Rusland er fortsat den primære trussel mod Europas demokratiske integritet, og intet medlemsland kan imødegå det effektivt alene,« udtaler udvalgets ordfører, Tomas Tobé.

EU's AI-forordning og retlige forpligtelser

Med ikrafttrædelsen af EU's AI-forordning (AI Act) i august 2024, fastslår forordningens artikel 4, at både udbydere og anvendere af AI-systemer – hvilket i høj grad inkluderer offentlige forvaltninger i Danmark – har pligt til at sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau hos deres medarbejdere. Offentlige myndigheder, der inddrager kunstig intelligens i sagsbehandlingen eller træffer fuldt ud automatiserede afgørelser, har dermed en direkte retlig forpligtelse til at uddanne deres personale.

Compliance-risiko og retssikkerhed

Manglende overholdelse af kompetencekravet er ikke blot et spørgsmål om HR; det udgør en compliance-risiko. Hvis en sagsbehandler ikke forstår en algoritmes begrænsninger og potentielle bias, kan det kompromittere forvaltningsretlige grundprincipper såsom saglighed, partshøring og forbuddet mod skøn under regel. EDPS understreger, at udbredelsen af AI-kompetence er afgørende for at opretholde kravet om gennemsigtighed og menneskeligt tilsyn, så borgernes retssikkerhed bevares i en automatiseret æra.