Digitaliseringsstyrelsen fastslår, at teleselskabers SMS-filtre mangler lovhjemmel. Samtidig har Forbrugerombudsmanden politianmeldt to digitale platforme for vildledende og skjulte abonnementer.
Teleselskabernes store filter mod svindel-SMS'er foregik uden klar lovhjemmel, fastslår Digitaliseringsstyrelsen. Samtidig falder hammeren over for boligportaler og webshops, der camouflerer dyre løbende abonnementer som billige intropriser.
I et forsøg på at dæmme op for den stigende mængde af svindel-SMS'er implementerede fire af Danmarks største teleselskaber i første halvdel af 2025 et avanceret SMS-filter. Ordningen, der blev sat på pause inden sommerferien samme år, krævede lagring af beskeder og en grad af manuel gennemgang udført af betroede medarbejdere. Nu har Digitaliseringsstyrelsen afsluttet sit formelle tilsyn med praksissen.
Konklusion fra Digitaliseringsstyrelsen
Konklusionen fra styrelsen er bemærkelsesværdig. Metoden med at opbevare kundernes SMS-beskeder har ikke haft tilstrækkelig entydig hjemmel i teleloven. Alligevel slipper teleselskaberne for formel kritik af selve opbevaringen af data. Digitaliseringsstyrelsen lægger vægt på, at der var tale om ny og uprøvet teknologi, og at selskaberne havde implementeret en række sikkerhedsforanstaltninger, der slørede personhenførbare oplysninger som eksempelvis modtagernumre. Risikoen for, at medarbejdere kunne læse private samtaler, vurderes derfor at have været beskeden.
Kritik af projektstyring og kontrol
Til gengæld falder der hård kritik på to andre fronter. Teleselskaberne har svigtet projektstyringen, hvilket resulterede i, at personoplysninger blev behandlet i et videre omfang end oprindeligt forudsat. Dertil kommer en alvorlig kritik af manglende intern kontrol. Virksomhederne har ikke i tilstrækkelig grad kontrolleret logfilerne over, hvilke medarbejdere der rent faktisk tilgik indholdet.
Kravene til kontrol af medarbejderne skærpes, når der er tale om adgang til oplysninger, der potentielt er omfattet af kommunikationshemmeligheden.
Skjulte Abonnementsfælder på Boligportaler
Mens teleselskaberne har kæmpet med rammerne i teleloven, har Forbrugerombudsmanden rettet sit fokus mod vildledende markedsføring online. Myndigheden har netop indgivet en politianmeldelse mod Reva Group ApS, der driver boligsøgningsportaler i over 40 lande. I Danmark er virksomheden bedst kendt for hjemmesiderne findkollegie.dk, findboliger.dk og rentola.dk.
Den vildledende forretningsmodel
Virksomheden anklages for systematisk at lede boligsøgende ind i dyre, løbende abonnementer. Modellen er bygget op omkring en særdeles lav intropris, der giver kortvarig adgang til platformens funktioner. Hvad der dog ikke fremgår med samme klarhed er, at aftalen automatisk konverteres til et dyrt månedligt abonnement efter ganske få dage.
| Element | Introperiode | Løbende abonnement |
|---|---|---|
| Varighed | 4–7 dage | 28 dage (automatisk fornyelse) |
| Prisniveau | Fra 9 kr. (1 euro) | Op til 299 kr. (39 euro) |
Politianmeldelse for brud på markedsføringsloven
Forbrugerombudsmanden vurderer, at denne praksis udgør et direkte brud på markedsføringslovens § 5 og § 6 om vildledende udeladelser og uklar præsentation af væsentlige oplysninger. Anmeldelsen bygger på klager fra både danske forbrugere og internationale forbrugermyndigheder i lande som Irland, Frankrig og Belgien.
Når en boligportal markedsfører sig med en lav intropris, som efter en kort periode automatisk bliver til et dyrt abonnement, skal oplysningerne om det dyrere abonnement fremgå klart og tydeligt, så forbrugerne ikke er i tvivl om, hvilken aftale de indgår. – Torben Jensen, Forbrugerombudsmand
Klubpriser på Google Shopping Udløser Retsligt Efterspil
Det er imidlertid ikke kun boligportaler, der har udløst indgreb fra myndighederne. Virksomheden KlubKlub ApS må ligeledes imødese en tur i retssystemet efter en politianmeldelse for ugennemsigtig markedsføring i perioden fra 9. november 2024 til 4. juni 2025. Sagen bekræfter myndighedernes faste håndhævelseslinje, når det gælder ugennemsigtige abonnementsmodeller på nettet.
Automatiske abonnementer og klubpriser
Sagen udspringer oprindeligt af en klage fra en forbruger, som opdagede, at et køb på virksomhedens webshop automatisk medførte en tilmelding til et løbende abonnement på 89 kroner om måneden. Forbrugerombudsmanden slår i den forbindelse fast, at koncepter markedsført som "klub", "medlemspris" og "medlemsklub" i sig selv er utilstrækkelige til at varsle kunden om en egentlig abonnementsforpligtelse.
Manglende transparens på eksterne platforme
Særligt problematisk har det været for virksomhedens synlighed via eksterne kanaler. Markedsføringen på Google Shopping fremhævede udelukkende den fordelagtige medlemspris, mens oplysningen om, at selve købet var betinget af et abonnement, slet ikke fremgik af søgeresultatet. For virksomheder understreger dette et helt centralt juridisk krav til e-handel: Prisangivelser og abonnementsvilkår skal præsenteres tydeligt og konsistent på tværs af alle platforme – også i integrerede annonceringsformater uden for selve webshoppen.
Rigsrevisionen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
