Forsvaret indfører obligatorisk mentaltræning for soldater, STAR lancerer ny metode til rekrutteringsmåling, og VIVE belyser fastholdelse af udenlandske seniorer i ældreplejen.
Hver tiende rekrutteringsforsøg på det danske arbejdsmarked falder til jorden, mens Forsvaret nu gør systematisk mentaltræning obligatorisk for at beskytte soldater mod stress. Samtidig afslører en ny rapport, at en presset pensionsøkonomi fastholder nedslidte udenlandske seniormedarbejdere i ældreplejen.
Mentaltræning Bliver Fast Pensum for Soldater
Traditionelt har militærets uddannelser haft et tungt ledelsesmæssigt fokus på den fysiske og taktiske overlegenhed, mens psykisk robusthed ofte er blevet betragtet som en medfødt egenskab. Dette paradigme udfordres nu af Forsvarets Veterancenter, der fra 2026 ruller programmet Militær Mentaltræning (MMT) ud som en obligatorisk del af basisuddannelserne, med en overordnet ambition om at udbrede konceptet i hele Forsvaret. Baggrunden er alvorlig, idet forskning viser, at op imod 10 procent af de soldater, der har været udsendt på højintense missioner, oplever voldsomme psykiske symptomer efter hjemkomsten. Gennem konkrete, evidensbaserede teknikker som visualisering, vejrtrækning og målsætning skal soldaterne rustes til at håndtere ekstremt pres, hvilket ifølge psykolog og ph.d.-studerende Anders Kjærgaard er en målrettet HR-investering i både det enkelte menneske og organisationens samlede operative effektivitet.
Tre kompetenceniveauer for forankring
Programmet er struktureret omkring tre kompetenceniveauer, der skal sikre en dybdegående forankring af mentaltræningen i Forsvarets daglige virke:
- Introduktion (1 dag): Grundlæggende viden om stress, mental sundhed og praktiske værktøjer for den enkelte ansatte.
- Instruktørkursus (2 dage): Uddannelse af kommende instruktører, der skal kunne udbrede teknikkerne i de lokale afdelinger.
- Underviserforløb (3 uger): Dybdegående integration af mental, fysisk og taktisk træning for det højere uddannelsespersonale.
Normalisering af det mentale pres
"Det handler ikke om at gøre soldater til psykologer, men om at give dem en værktøjskasse til at håndtere presset. Det er vigtigt, at det mentale normaliseres," understreger Anders Kjærgaard i forbindelse med udrulningen.
Selve MMT-programmet bygger på et omfattende forskningsstudie, som er offentligt tilgængeligt og kan læses i Frontiers in Public Health.
Ny Metode Kortlægger Udfordringer med Rekruttering
Mens Forsvaret justerer de indre linjer, kæmper store dele af det private og offentlige arbejdsmarked fortsat massivt med at tiltrække de rette kompetencer. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har netop lanceret deres kvartalsvise rekrutteringssurvey for foråret 2026 baseret på en skærpet metode. Undersøgelsen indsnævrer nu sit datagrundlag til at afdække de 180 stillinger med absolut flest jobopslag nationalt. De nye tal viser klart, at 10,5 procent af alle rekrutteringsforsøg ender ubesatte, hvilket konkret omsættes til 46.800 forgæves forsøg i perioden fra juni til november 2025. Samtidig afdækker undersøgelsen en udpræget grad af kompromisvilje hos ledelserne; i 13 procent af tilfældene må man ansætte en kandidat uden de fulde kvalifikationer – oftest begrundet i manglende erhvervserfaring. Med den nye beregningsmodel har styrelsen droppet den tidligere og ofte upræcise "forgæves rekrutteringsrate" for i stedet at fokusere benhårdt på de forsøg, der slet ikke munder ud i en ansættelse.
Store regionale forskelle på jobmarkedet
Udfordringerne med at skaffe medarbejdere er langtfra jævnt fordelt. Geografien spiller en markant rolle for virksomhedernes chancer for at besætte en stilling:
| Region | Andel ubesatte forsøg | Antal ubesatte forsøg |
|---|---|---|
| Hele landet | 10,5 pct. | 46.800 |
| Region Sjælland | 11,8 pct. | 6.100 |
| Region Midtjylland | 11,0 pct. | 10.300 |
| Region Nordjylland | 8,8 pct. | 3.300 |
Byggebranchen er hårdest ramt
Manglen på hænder er absolut mest udtalt inden for branchens tunge fagområder som Jern, metal og auto samt Bygge og anlæg, hvor hele 19 procent af rekrutteringsforsøgene falder til jorden. Dette flugter helt med tidligere erhvervsmålinger, der længe har udpeget særligt byggeriet som en sektor under enormt kapacitetspres. I den modsatte grøft finder man funktioner inden for kontor, administration og regnskab, hvor blot 4 procent af opslagene ikke bliver besat.
Vil man dykke ned i de bagvedliggende data og udregninger, kan hele STARs Rekrutteringssurvey for foråret 2026 findes som PDF, ligesom de detaljerede regionale udtræk løbende opdateres på Jobindsats.dk.
Brøkpension Fastholder Udenlandske Seniorer i Ældreplejen
De samme rekrutteringsudfordringer mærkes også intenst i den kommunale ældrepleje, der i stigende grad er afhængig af udenlandskfødt arbejdskraft for at sikre et velfungerende sikkerhedsnet. En ny og omfattende undersøgelse fra VIVE belyser, at størstedelen af de udenlandskfødte social- og sundhedsmedarbejdere over 50 år har et udtalt ønske om at blive i deres stillinger helt frem til folkepensionsalderen, primært drevet af faglig stolthed og et stærkt socialt fællesskab på arbejdspladsen. Desværre kaster rapporten også lys over en kompleks og ledelsesmæssig tung virkelighed: Manglende bopælsår i Danmark betyder, at flertallet kun har udsigt til en reduceret brøkpension, der kan falde til blot 60-75 procent af den fulde folkepension. Dette økonomiske pres øger i kombination med medarbejdernes tendens til at påtage sig ulønnede ekstraopgaver risikoen for en skjult nedslidning. Ifølge antropolog og seniorforsker Sara Lei Sparre risikerer det generelt lave sygefravær i gruppen at fungere som en falsk tryghed for afdelingsledelsen, fordi det ofte dækker over ansatte, der reelt er for nedslidte til at arbejde, men for økonomisk klemte til at trække stikket.
Transnationale faktorer
Når ældreplejens udenlandske seniorer planlægger fremtiden, udspiller der sig et krydspres af muligheder og forpligtelser. Rapporten, som kan nærstuderes via hovedresultaterne eller i sin fulde længde, identificerer en række afgørende "transnationale faktorer", der påvirker deres ageren på arbejdsmarkedet:
| Transnational faktor | Betydning for arbejdsfastholdelse |
|---|---|
| Økonomi og underholdspligt | Brøkpension og støtte til familie i udlandet tvinger mange til at fortsætte i arbejdet, ofte ud over den fysiske smertegrænse. |
| Sociale netværk i Danmark | Et begrænset personligt netværk i fritiden gør kollegaskabet på plejecentret til en stærk social "stay-faktor". |
| Drømmen om hjemlandet | Længslen efter at tilbringe mere tid med familien i oprindelseslandet trækker stærkt i retning af en tidligere tilbagetrækning. |
Den svære ledelsesopgave
"Kombinationen af dårligt helbred og lave pensionsudbetalinger kan have flere konsekvenser for disse medarbejdere. De kan være tvunget til at blive ved med at arbejde, selvom de er nedslidte, eller tvunget til at holde op, inden de økonomisk har sikret sig til alderdommen," påpeger Sara Lei Sparre om ledelsesudfordringen.
Undersøgelsen understreger dermed, at kommunerne står over for en delikat ledelsesopgave i de kommende år. Det kræver stor organisatorisk fleksibilitet – som udbredt adgang til ergonomiske hjælpemidler og muligheden for at konvertere til fast aftenvagt – hvis branchen succesfuldt skal fastholde denne uundværlige gruppe af medarbejdere, uden at det sker på bekostning af deres grundlæggende trivsel.
Veterancentret
Forsvarskommandoen
