Et seniorfradrag, der går fra højst 6.100 kr. til højst 37.000 kr. og nu dækker de sidste fem år før folkepensionsalderen – med virkning for hele indkomståret 2026. Samtidig lægger regeringen op til at afskaffe mellemskatten for 619.000 danskere og sætte loft over rentefradraget for 60.000 boligejere. For løn- og økonomifunktionerne betyder det ændrede forskudsopgørelser, nye samtaler med seniorer om at blive lidt længere – og en skatteproces, hvor renteregningen under en retssag kan stoppes.
Seniorfradraget seksdobles og dækker fem år før folkepensionen
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer blev besluttet med personskattereformen fra december 2023 som et ligningsmæssigt fradrag til beskæftigede med to år eller derunder til folkepensionsalderen. Med aftalen om finansloven for 2026 forlænges perioden fra to til fem år, og satserne hæves markant.
| Indkomstår | Tidligere aftalt | Efter finansloven for 2026 |
|---|---|---|
| 2026-2028 | 1,4 pct., højst 6.100 kr. | 8,5 pct., højst 37.000 kr. |
| 2029 | 3,8 pct., højst 16.700 kr. | 8,5 pct., højst 37.000 kr. |
| Fra 2030 | 3,9 pct., højst 17.100 kr. | 10 pct., højst 43.800 kr. |
Det faktaark, som Skatte- og Vækstministeriet har offentliggjort, opgør skattelempelsen i 2026 til op til 7.950 kr. for en medarbejder med to år eller mindre til folkepensionsalderen og op til 9.500 kr. for en medarbejder med tre til fem år igen.
Det skal kunne betale sig at yde en indsats. Ved at lade seniorerne beholde en større del af deres egne penge styrker vi både den personlige frihed og giver samtidig virksomhederne bedre mulighed for fastholde de dygtige medarbejdere.
Sådan begrunder skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) forslaget, der skønnes at koste ca. 900 mio. kr. i både 2026 og 2027 og ca. 1.100 mio. kr. i både 2028 og 2029 efter tilbageløb og adfærd. Ministeriet skønner, at initiativet øger den strukturelle beskæftigelse svarende til 400 fuldtidspersoner.
Forslaget er genfremsat efter valget
Udvidelsen indgik oprindeligt i L 125 fra den tidligere folketingssamling, der blev fremsat i februar 2026 og bortfaldt, da valget blev udskrevet. Regeringen meddelte i juni, at en række af finanslovens skatteinitiativer genfremsættes, og at nogle af dem forventes at virke fra indkomståret 2026, forudsat at lovforslagene vedtages.
For lønkontoret er det den tilbagevirkende kraft, der er værd at notere: fradraget er ligningsmæssigt og indgår ikke i lønberegningen, men medarbejdere tæt på folkepensionsalderen vil opleve ændringen på forskudsopgørelsen og årsopgørelsen – og vil typisk spørge HR, hvad det betyder for beslutningen om at blive eller gå.
Mellemskatten skal afskaffes for 619.000 danskere
Mellemskatten blev indført med 2023-aftalen om reform af personskatten som en halvering af den daværende topskat. Satsen er 7,5 pct. og beregnes af personlig indkomst over 568.900 kr. (2023-niveau), svarende til en arbejdsindkomst før arbejdsmarkedsbidrag på ca. 618.400 kr.
Regeringen vil nu afskaffe mellemskatten helt som led i den kommende skattereform. Efter ministeriets tal giver det omkring 619.000 danskere en skattelettelse på gennemsnitligt 7.200 kr. om året fra 2030, og skatte- og vækstministeren vil have de blå partier med på en aftale, der kan fremrykke lettelsen til 2027. En fuld afskaffelse koster ifølge ministeren ca. 2,5 mia. kr., og finansieringen er endnu ikke oplyst.
Til sammenligning har tænketanken CEPOS på grundlag af Skatteministeriets egne tal beregnet, at en samlet afskaffelse af mellemskat, topskat og top-topskat vil koste 22,6 mia. kr. i umiddelbart provenu og 14,0 mia. kr. efter tilbageløb og øget arbejdsudbud.
Regeringen er en mindretalsregering og skal finde flertal fra sag til sag. Venstres skatteordfører har over for Berlingske åbnet for forhandlinger, men vil samtidig rejse partiets egne emner – blandt andet beskatningen af hovedaktionærer, loftet over rentefradraget og afgrænsningen af den varslede momslettelse på fødevarer. Med andre ord: de satser, der skal lægges ind i lønsystemernes skatteberegning for de kommende år, er endnu ikke på plads.
Loft over rentefradraget rammer 60.000 boligejere
I den anden ende af personskattesystemet ligger finansieringen. Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 indføre et loft over, hvor store renteudgifter der kan fradrages. I dag stiger rentefradraget i takt med renteudgifterne; efter forslaget kan en enlig højst fradrage renteudgifter for 150.000 kr. om året, mens grænsen for ægtepar er 300.000 kr., skriver DR. Finansministeriets tal peger på, at omkring 60.000 personer berøres.
Fordelingen er geografisk skæv. I Gentofte Kommune forventes knap 4.000 personer at blive ramt, mens det i Lemvig Kommune er omkring én ud af 1.000 skattepligtige.
Jeg har svært ved at se rimeligheden i, at fællesskabet skal give et stadig større skattefradrag, jo flere millioner man har råd til at låne til sin bolig.
Sådan begrunder SF's finans- og skatteordfører, Sofie Lippert, forslaget. Førstegangskøbere berøres efter beregningerne kun, hvis indkomsten er høj nok til at kunne stifte gæld for omkring 3 mio. kr. pr. person. Loftet indgår i et udspil, der ifølge DR også omfatter en lavere grænse for registreringsafgift på elbiler og bortfald af SU for hjemmeboende studerende, hvis forældre tjener over 710.000 kr. før skat.
Deponering skal stoppe rentetilskrivningen under retssagen
Samtidig lægger finanslovsforslaget op til en deponeringsordning i skattesager. Skatteydere skal kunne indbetale det omtvistede beløb på en konto, som Skattestyrelsen forvalter, når Skatte- og Vækstministeriet indbringer en afgørelse for domstolene eller anker en dom. Formålet er at undgå, at en stor rentetilskrivning løber på gennem årene, hvis sagen til sidst tabes.
Ministeriet peger på en højesteretsdom fra januar 2023 om udbytteskat: en virksomhed blev i første omgang pålagt at betale 158 mio. kr., men rentekravet endte på 362 mio. kr., hvoraf 155 mio. kr. var renter af renter. Efter dommen tilkendegav Højesteret, at lovgiver burde forholde sig til skatteyderens ret til at deponere det omstridte beløb.
Spørgsmålet er ikke nyt. KPMG Acor Tax skrev allerede i et høringssvar til Folketingets Skatteudvalg fra januar 2022, at en deponeringsordning indgik i den tidligere regerings Retssikkerhedspakke V uden at blive indført, og at Skattestyrelsen i flere sager havde tilkendegivet, at der ikke var generel hjemmel til frivillig deponering eller indbetaling med forbehold under en retssag.
Det er endnu uoplyst, om deponering bliver frivillig, hvordan reglerne udformes, og hvilken lovgivning ordningen kræver. Ordningen indgår i en bredere retssikkerhedsindsats med blandt andet syv retssikkerhedskoordinatorer i Skatteforvaltningens styrelser.
Flere klagesager afgøres af Skatteankestyrelsen uden retsmedlemmer
Også klagevejen justeres. Skatteankestyrelsen har på vegne af Landsskatterettens ledende retsformand sendt et udkast i høring til en ny bekendtgørelse om, hvilke klager der afgøres af Skatteankestyrelsen i stedet for af Landsskatteretten. Hjemlen er skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, og listen går fra 148 til 147 sagstyper.
For virksomheder og deres rådgivere er det værd at bemærke, hvor kompetencen flyttes:
- Nye sagstyper til Skatteankestyrelsen: selskabsskattelovens § 30 om forfald og forrentning af selskabers restskat, aktieavancebeskatningslovens § 39 A om beholdningsoversigt og henstandssaldo ved fraflytterbeskatning, ligningslovens § 12 B, stk. 10, om den rentefri henstandsordning samt afledte afgørelser efter skatteindberetningslovens § 26.
- Tilbage til Landsskatteretten: klager efter dødsboskatteloven, skønsmæssig foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, afgørelser efter spillelovens kapitel 3 a og 4 a samt påbud efter spillelovens § 49 a. Også elafgiftslovens § 11 g bliver undtaget og hører dermed under Landsskatteretten.
Overgangsreglen er asymmetrisk: udvidelserne af Skatteankestyrelsens kompetence gælder kun nye klager, mens indskrænkningerne også rammer verserende sager, hvor der endnu ikke er truffet afgørelse. En klage over en sagstype, der udgår – for eksempel efter dødsboskatteloven – flytter altså til Landsskatteretten, selv om den allerede er indgivet.
Høringsfristen er 27. oktober 2026 kl. 12, og udkastet er sendt til 26 parter, blandt andre FSR – danske revisorer, Danske Advokater, DI, Dansk Erhverv og Skattebetalerne.
