Chikane kan koste lærestedet godkendelsen og AUB-bidraget falder 433 kroner

Arbejdsgivernes fleksible uddannelsesbidrag sættes ned med 433 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget, mens en sag om chikane fremover kan koste virksomheden godkendelsen som lærested. To lovforslag og tre bekendtgørelsesudkast rammer elevområdet på én gang – og flere af dem lander direkte i uddannelsesaftalen.

Eleven kan hæve uddannelsesaftalen ved krænkelser

Lovforslag L 46 udmønter dele af Aftale om en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne og er en genfremsættelse af L 131, der bortfaldt ved folketingsvalget. Den nye udgave er udvidet med adgang til euv1 for unge.

For oplæringsvirksomheder er det tungeste punkt udvidelsen af elevens adgang til at ophæve uddannelsesaftalen og blive optaget i skoleoplæring ved krænkende adfærd i oplæringen. Hvor de særlige regler hidtil har været knyttet til seksuel chikane, omfatter de fremover forskelsbehandling, chikane og andre typer krænkelser. Advokatbranchen har allerede peget på, at det stiller skarpere krav til, hvordan virksomheden håndterer og dokumenterer sager under oplæringen.

Samtidig flytter lovforslaget ansvaret for det samlede uddannelsesforløb tydeligere over på skolen. Skolen skal facilitere og følge op på samarbejdet med oplæringsvirksomheden – som udgangspunkt gennem besøg på lærepladsen, og frafaldstruede elever skal altid besøges. Oplæringsvirksomheder kan altså forvente flere fysiske besøg og mere dialog om den enkelte elevs forløb.

Endelig åbner forslaget for, at 18-24-årige med mindst to års relevant erhvervserfaring kan gennemføre uddannelsen som et euv1-forløb, altså uden grundforløb og uden oplæring. For virksomheder med unge ufaglærte medarbejdere er det en genvej til et svendebrev – men også en situation, hvor der ikke indgås en klassisk uddannelsesaftale.

Tre bekendtgørelsesudkast ændrer blanketterne og godkendelsen

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har sendt tre udkast i høring som følgeændringer til L 46: en ny samlet bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, en ny bekendtgørelse om de faglige udvalgs godkendelse af virksomheder som læresteder og en ændring af grundfagsbekendtgørelsen. Høringsfristen er den 13. november 2026 kl. 12, og høringslisten omfatter 64 parter, heriblandt DA, DI, Dansk Erhverv, FH, 3F og Dansk Metal.

AUB-bidraget for 2027 sættes ned med 433 kroner

Lovforslag L 47 fastsætter de årlige satser i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Begge de to bidrag, der opkræves pr. fuldtidsbeskæftiget, sættes ned for bidragsåret 2027:

Samlet set svarer det til mindreudgifter på ca. 1.226 mio. kr. for arbejdsgiverne – ca. 872 mio. kr. for erhvervslivet og ca. 353 mio. kr. for det offentlige. Satsen for det fleksible uddannelsesbidrag bygger på AUB's prognose for 2027, hvor der blandt andet er indregnet merudgifter til skoleoplæringsydelse som følge af L 46.

For lønkontoret er det en kendt mekanik: bidragene opkræves sammen med ATP via Samlet Betaling, og satsændringen slår igennem på opkrævningen uden at røre lønsedlen. Se AUB's vejledning til arbejdsgivere for den samlede opkrævning.

To mere tekniske punkter er værd at bemærke. For det første opdateres bilag 1 til AUB-loven med genberegnede modelparametre for ca. 90 erhvervsuddannelser, beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation ud fra en mismatch-model. Parametrene er det, der afgør, hvor meget den enkelte virksomhed skal tage af lærlinge, før merbidraget i det lærepladsafhængige AUB-bidrag udløses. For det andet skifter loven henvisning fra Dansk Branchekode 2007 til DB25, hvilket kan flytte enkelte virksomheder mellem brancheopgørelser.

Elevens chikanesag faldt på de faktiske omstændigheder

Samme uge afviste Ligebehandlingsnævnet en klage fra en elev, der mente sig udsat for chikane og afskediget på grund af religion og etnisk oprindelse. Nævnet fandt ikke, at eleven havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling, og klagen blev derfor ikke taget til følge.

Afgørelsen illustrerer den delte bevisbyrde, som forskelsbehandlingsloven bygger på: først når klageren har påvist faktiske omstændigheder, skifter bevisbyrden til arbejdsgiveren. Men udfaldet ved nævnet er ikke længere det eneste, der tæller for en oplæringsvirksomhed.

Et fagligt udvalg kan vurdere tilbagekaldelse af lærestedsgodkendelsen ud fra virksomhedens håndtering og forebyggelse af krænkelser – også i sager, hvor en klage over forskelsbehandling ikke fører til godtgørelse.

Det gør den interne dokumentation til omdrejningspunktet: skriftlige notater fra samtaler med eleven, en synlig procedure for krænkende adfærd, og et spor for, hvad virksomheden konkret gjorde, da den blev bekendt med forholdet. Det er samme dokumentation, der skal bruges, hvis eleven hæver uddannelsesaftalen og sagen senere ender i Tvistighedsnævnet.