EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder intensiverer samarbejdet med Menneskerettighedsdomstolen. Samtidig drøftes implementering af asylpaktens overvågningsmekanismer og AI i retshåndhævelsen.
EU-institutionerne kan snart blive underlagt samme eksterne menneskerettighedskontrol som de europæiske medlemsstater, mens danske tilsynsorganer aktuelt gør klar til at overvåge den kommende asylpagt. Samtidig advarer EU's grundrettighedsagentur om de forvaltningsretlige faldgruber ved myndighedernes brug af kunstig intelligens.
Den Europæiske Union har i årtier arbejdet hen imod at tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Et nyt og intensiveret samarbejde mellem EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) markerer et afgørende skridt i bestræbelserne på at harmonisere de to retssystemer.
Harmonisering af de europæiske retssystemer
Samarbejdet sigter mod at afklare det komplekse samspil mellem EMRK og EU's eget Charter om Grundlæggende Rettigheder. Selvom begge regelsæt beskytter fundamentale frihedsrettigheder, har de hidtil opereret med overlappende rettigheder og potentielt forskellig fortolkning, hvilket jævnligt har skabt udfordringer i forvaltningsretlig og domstolspraksis på tværs af Europa.
Historisk skift og nye prioriteringsområder
En fremtidig EU-tiltrædelse af EMRK vil indebære det historiske skift, at EU-institutionerne underlægges ekstern menneskeretlig kontrol fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg på fuldstændig lige fod med Europarådets medlemsstater.
Ud over selve tiltrædelsesprocessen har FRA og EMD identificeret en række fremvoksende prioriteringsområder i deres fælles arbejde, som de blandt andet vil formidle gennem fælles faktaark. Det drejer sig især om styrkelsen af sociale rettigheder, erhvervslivets menneskeretlige forpligtelser samt den voksende juridiske kobling mellem miljøbeskyttelse og rettigheder. For danske jurister vil en øget harmonisering mellem EU-retten og EMRK forventeligt lette fortolkningsarbejdet markant i sager, hvor konventionsrettigheder og EU-ret krydser hinanden.
Asylpagtens uafhængige kontrolmekanismer kræver solide rammer
Implementeringen af EU's Pagt om Migration og Asyl er i fuld gang, og et af de mest debatterede elementer er etableringen af uafhængige nationale overvågningsmekanismer (IMM'er). FRA afholdt for nylig et inter-institutionelt møde med repræsentanter for blandt andet nationale menneskerettighedsinstitutioner for at drøfte de praktiske og retlige udfordringer.
Krav til overvågningsorganerne
Drøftelserne på mødet centrerede sig om de betydelige krav, der stilles til de nye overvågningsorganer, når de skal føre tilsyn med, at asylansøgeres grundlæggende rettigheder respekteres i praksis. Erfaringerne fra de indledende afprøvningsfaser peger på, at der skal skabes robuste rammer for overvågningen, hvilket forudsætter tre afgørende elementer:
| Forudsætning | Beskrivelse |
|---|---|
| Klare mandater | Overvågningsorganerne skal tildeles præcist definerede beføjelser og ansvarsområder. |
| Specialiseret ekspertise | Personalet skal besidde indgående fagkundskab om asyl- og migrationssystemernes juridiske kompleksitet. |
| Tilstrækkelig kapacitet | Der skal afsættes de nødvendige menneskelige og tekniske ressourcer til at gennemføre systematisk tilsyn. |
For at sikre et ensartet beskyttelsesniveau på tværs af grænserne overvejer EU desuden at oprette en fælles europæisk samarbejdsplatform for de nationale IMM'er for at undgå fragmenterede overvågningsmetoder.
Dansk implementering trods retsforbeholdet
Selvom Danmark har et retsforbehold på asyl- og udlændingeområdet, tiltræder de danske myndigheder centrale dele af asylpagten via parallelaftaler og deltagelsen i Schengen-samarbejdet. Det gælder blandt andet den nye screeningforordning, som direkte forpligter Danmark til at etablere en uafhængig overvågningsmekanisme.
I en dansk forvaltningsretlig kontekst indebærer dette et markant udvidet eksternt tilsyn. Lovforberedende skridt og aktuelle høringssvar peger i retning af, at Folketingets Ombudsmand forventes tildelt et bredt og uafhængigt mandat til at varetage denne overvågningsopgave og sikre compliance med både gældende EU-ret og folkeretten.
Retshåndhævelsens brug af kunstig intelligens underlægges skærpet tilsyn
Anvendelsen af kunstig intelligens (AI) i den offentlige forvaltning og den interne sikkerhed rejser fundamentale juridiske spørgsmål. I starten af juni præsenterede FRA sine seneste analyser af AI-governance på to centrale EU-sikkerhedsmøder i henholdsvis AI-klyngen under EU Innovation Hub for Internal Security og ved et arrangement under netværket af agenturer for retlige og indre anliggender (JHAAN).
Ansvarlig brug og indbygget rettighedsbeskyttelse
Agenturet sætter et kritisk fokus på, hvordan AI i retshåndhævelse, strafferetspleje og grænseforvaltning kan gribe ind i borgernes rettigheder. FRA udstikker nu vejledninger om ansvarlig AI-brug, der skal bygge bro mellem de overordnede europæiske strategier og den reelle implementering i de statslige forvaltninger.
Udviklingen og anvendelsen af højrisiko-AI i det offentlige system kræver, at myndighederne fuldt ud kan dokumentere systemernes virkemåde og udelukke indbygget diskrimination eller uforholdsmæssige indgreb i borgernes rettigheder.
Betydning for danske forvaltningsmyndigheder
For dansk politi og de danske forvaltningsmyndigheder bliver disse udmeldinger fra EU yderst relevante. Med EU's AI-forordning, som trådte i kraft i 2024 og gradvist finder fuld anvendelse frem mod 2027, er store dele af myndighedernes brug af kunstig intelligens til sagsbehandling, overvågning og profilering nu retligt kategoriseret som højrisiko.
Dette forpligter danske myndigheder til at foretage strenge konsekvensanalyser forud for ibrugtagning af nye AI-systemer. FRA's retningslinjer vil i den forbindelse komme til at fungere som et uundværligt fortolkningsbidrag for både danske forsvarsadvokater, domstole og tilsynsmyndigheder i vurderingen af, om teknologiens anvendelse overholder menneskerettighederne.
Udlændingestyrelsen
Forsvarskommandoen
CPH
