Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed afdækker massiv strukturel arbejdskraftmangel i Europa. Samtidig skærper ILO indsatsen mod børnearbejde og styrker husarbejderes rettigheder globalt.
Verden når ikke sit ambitiøse 2025-mål om at udrydde børnearbejde, og en ny rapport dokumenterer massive strukturelle mangler på sundhedspersonale på tværs af stort set samtlige EURES-lande. Læs med og få overblikket over de nyeste strømninger i international arbejdsret, hvor FN og EU sætter retningen for fremtidens arbejdsmarked, løndannelse og migrantbeskyttelse.
Europæisk mangel på sundhedspersonale udfordrer grænseoverskridende rekruttering
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) har netop offentliggjort 2025 EURES-rapporten, som maler et dystert billede af de strukturelle udfordringer på det europæiske arbejdsmarked. Rapporten fastslår, at de nuværende arbejdskraftmangler ikke længere kan forklares med kortsigtede konjunkturudsving, men i høj grad drives af en aldrende befolkning og et udtalt kompetencemismatch.
Udfordringer i sundheds- og plejesektoren
Særligt den europæiske sundheds- og plejesektor, som allerede beskæftiger knap 25 millioner mennesker, er under kritisk pres. For danske regioner og kommuner, der til daglig kæmper indædt med at rekruttere og fastholde sygeplejersker og SOSU-assistenter, rummer rapporten en nedslående konklusion. Udfordringen kan nemlig ikke uden videre løses gennem fri bevægelighed og europæisk arbejdskraftmobilitet, da stort set alle EURES-lande efterspørger præcis de samme kerneprofiler, hvilket begrænser rekrutteringspuljen på tværs af grænser.
"Den rapport, vi lancerer i dag, sender et klart budskab: arbejdskraftmangler i Europa handler ikke længere blot om mangel på folk. I mange tilfælde afspejler de dybere mismatch mellem kompetencer og jobkrav, og mellem, hvor arbejdstagerne befinder sig, og hvor jobbene er tilgængelige." – Cosmin Boiangiu, Administrerende direktør i ELA
Demografiske skævheder og fremtidens løsninger
Rapporten fremhæver desuden, at arbejdsmarkedets ubalancer rummer klare demografiske skævheder:
| Gruppe | Mangelerhverv | Overskudserhverv |
|---|---|---|
| Kvinder | Underrepræsenteret | Overrepræsenteret |
| Ældre arbejdstagere | Overrepræsenteret | Overrepræsenteret |
For at løse den tilspidsede krise i plejesektoren peger ELA på nødvendigheden af at forbedre selve jobkvaliteten, uddannelseskapaciteten og de grundlæggende arbejdsforhold frem for ensidigt at forlade sig på udenlandsk arbejdskraft med migrantbaggrund.
International ambition om at afskaffe børnearbejde kræver ny tidsramme
Det internationale samfund må erkende et markant nederlag i kampen mod den systematiske udnyttelse af børn. Det globale mål om fuldstændig at afskaffe børnearbejde inden udgangen af 2025 bliver ikke nået. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) har derfor i anledning af Verdensdagen mod Børnearbejde sat gang i arbejdet med at definere en ny, realistisk og bindende dagsorden for perioden efter 2030.
Konsekvenser for virksomheder under CSDDD
For store danske og europæiske virksomheder, der aktuelt forbereder sig på at efterleve EU's Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD), er denne udvikling et vigtigt signal. At børnearbejde fortsat er et stædigt udbredt fænomen, betyder at kravene til transparens, kontrolmekanismer og risikovurdering i globale forsyningskæder kun vil tage til i styrke. ILO's igangværende drøftelser bygger på den såkaldte Marrakech-ramme og lægger vægt på særligt fire elementer:
- En afbalanceret tilgang mellem politisk ambition og reel opnåelighed.
- Regionalspecifikke tilpasninger, da børnearbejdets karakter varierer voldsomt på tværs af kontinenter.
- Væsentligt stærkere overvågnings- og rapporteringsmekanismer.
- En styrkelse af trepartssamarbejdet mellem regeringer, arbejdsgivere og lønmodtagere.
Behovet for politisk pres frem mod 2030
Uden et fortsat institutionelt og uafbrudt politisk pres risikerer fremdriften at stagnere yderligere frem mod 2030, advarer ILO.
Retsbeskyttelse af husarbejdere runder et vigtigt hjørne
Mens vi i Danmark typisk diskuterer vilkårene inden for au pair-ordningen eller privat rengøring, udgør hushjælpsmigranter globalt en enorm og ofte meget udsat arbejdsstyrke. I år markeres 15-årsjubilæet for ILO-konvention nr. 189 om husarbejderes rettigheder. Konventionen stadfæstede oprindeligt det juridiske princip om, at ansatte i private hjem har krav på akkurat samme rettigheder og beskyttelse som lønmodtagere på det konventionelle arbejdsmarked.
Filippinernes rolle i migrantarbejderes rettigheder
Filippinerne spillede en afgørende historisk rolle for konventionens ikrafttræden og er i dag stadig et centrum for arbejdet med migrantarbejderes rettigheder. Gennem ILO's Safe and Fair-program uddannes lokale repræsentanter som filippinske Sally Barrios, der via en formel OFW Helpdesk (Overseas Filipino Workers) assisterer migrantarbejdere med håndtering af alt fra akut redning til retslig bistand ved overgreb.
"Mange husarbejdere er nu mere synlige. Deres arbejde anerkendes i stigende grad. Flere husarbejdere nyder juridisk beskyttelse, skriftlige kontrakter, mindsteløn, social beskyttelse og adgang til retsmidler. Det er vigtige gevinster. Men der er stadig meget at gøre." – Khalid Hassan, direktør for ILO's landekontor i Filippinerne
Sammenhæng med kampen mod vold og chikane
Hjælpearbejdet er ligeledes tæt forbundet med bestræbelserne i ILO-konvention nr. 190 om vold og chikane på arbejdspladsen, som sikrer trygge retslige rammer og kræver opgør med stigmatiseringen af udsatte kvindelige migrantarbejdere.
Globalt pres for formel og gennemsigtig fastsættelse af minimumsløn
Den danske aftalemodel, der bygger på overenskomstfastsat løn frem for lovbestemte grænser, befinder sig i en juridisk virkelighed, der i stigende grad drager mod centralt definerede lønmekanismer. Siden EU-domstolen i november 2025 fastholdt hovedparten af det omstridte europæiske mindstelønsdirektiv, har diskussionen om en formel ramme for "passende løn" fyldt meget herhjemme. Også på den globale scene skubber ILO stærkt på for gennemsigtighed via ILO-konvention nr. 131.
Reform af lønrammer på Salomonøerne
Denne udvikling kom senest til udtryk på Salomonøerne, hvor ILO og det lokale handels- og arbejdsministerium netop har afholdt en stor anlagt workshop for arbejdsmarkedets parter. Målet var at reformere og understøtte landets minimumslønramme baseret på objektive, nationale data for familiers leveomkostninger og produktivitet.
Under forløbet ridsede minister Harry Kuma den grundlæggende internationale holdning til løndannelse op:
"Vi er ikke her for kun at diskutere en sats. Vi er her for at bygge et bedre system: et system der bruger data, lytter til arbejdstagernes og arbejdsgivernes synspunkter, overvejer overkommelighed og regeloverholdelse, og understøtter en forudsigelig revisionsproces."
Evidensbaserede lønsystemer vinder frem globalt
Processen tydeliggør, hvordan princippet om evidensbaserede, institutionelt forankrede revisionsprocesser vinder bredt frem. Selvom rammerne adskiller sig fra den danske models frie forhandlingsret, cementerer det tendensen mod, at forebyggelse af social dumping i højere grad forventes styret via systematiserede, juridiske rammer og datadrevne lønsystemer overalt i verden.
Det Økonomiske Råd
